Home Nyheder Den nye Aldi-butik åbner d. 23 april

Den nye Aldi-butik åbner d. 23 april

0
Den nye Aldi-butik åbner d. 23 april
Arkivbillede: Butikschef Senia Nørgaard Andersen glæder sig til at åbne den nye, store butik. Foto: Jan Igaard.

Fredag den 23. april kl. 8 byder butikschef Senia Nørgaard Andersen og hendes fantastiske hold af medarbejdere velkommen i en spritny Aldi-butik i Struer. Med bredere gange og mere lys skal kunderne få en endnu bedre oplevelse, når de handler dagligvarer til discountpriser.

Beboerne i Struer kan se frem til en væsentlig større ALDI, når den cirka dobbelt så store butik åbner på Holstebrovej 21-25, ­blot et stenkast fra den gamle butik. Og den nye indkøbsoplevelse bliver særlig festlig på åbningsdagen, hvor kunderne vil blive forkælet med blomster, nybagt brød og søde sager.

”Vi glæder os alle sammen til den nye butik åbner, det er et lyspunkt, som vi længe har set frem til. Vi får nemlig både en større butik og mere lagerplads. Før har vi været vant til at rykke varer frem og tilbage for at få adgang til den palle, vi skulle bruge”, fortæller butikschef Senia Nørgaard Andersen, som har været butikschef i Aldi i næsten 2 år.

Forkælelse, konkurrence og stærke åbningstilbud

Fejringen af den nye butik bliver skudt i gang fredag den 23. april fra kl. 8.00 med stærke åbningstilbud, forkælelse og skrabelodskonkurrence.

Om fredagen vil de første 100 kunder får en pose nybagt bake-off og en buket blomster. Og hele dagen vil der være lækkerier to-go og chance for at vinde spændende skrabelodspræmier. Har man ikke mulighed for at være med på åbningsdagen, så frygt ej, for der vil være særligt gode åbningstilbud hele ugen.

Corona-klar til både hverdag og åbningsfest

Selvom Corona forhindrer et brag af en fest med utallige gæster på én gang, bliver fredag d. 23. april alligevel en festdag.

”Det bliver så dejligt, at vi kan byde kunderne velkommen i en større butik, hvor der vil være mere plads til hver enkelt kunde, hvilket jo er endnu mere vigtigt her under Corona”, siger butikschef Senia Nørgaard Andersen.
Medarbejderne står klar til at byde kunderne velkomne og sørger selvfølgelig som altid for, at de gældende restriktionerne fra myndighederne bliver overholdt.

Det nye Aldi med fokus på den gode indkøbsoplevelse

Den nye butik i Struer er et led i Aldi’s transformation, der blandt andet indebærer modernisering og etablering af nye butikker. Butikken er lys og moderne indrettet med en centralt placeret frugt- og grøntafdeling, brede gange og store vinduespartier i gavlen. Sortimentet er også opdateret med flere danske varer, flere mærkevarer, mere økologi og en bred vifte af vegetariske og veganske varer.

Fakta om Aldi Struer

Den nye butik ligger på Holstebrovej 21-25, 7600 Struer og holder åbent alle dage fra 8-21.
”Den nye butik i Struer består af hele 1200 m2, hvoraf 846 m2 er salgsareal. Og det er ikke kun indenfor, der er masser af plads. Udenfor finder man 75 parkeringspladser og 2 el-ladestandere, så vi altid kan tilbyde vores kunder et sted at parkere, når de skal købe ind. Butikken er også beklædt med solceller på taget, som skal levere strøm til butikken – og det er vi meget stolte af”, fortæller Anders Heering Bruun, projektchef for byggeri i ALDI.

På åbningsdagen er halvdelen af parkeringspladserne tilgængelige, da de resterende skal bygges, hvor den gamle butik står nu. 

/Pressemeddelelse fra Aldi

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here