Home Nyheder Dina og hjemmebanen

Dina og hjemmebanen

0
Dina og hjemmebanen

Når Dina Thorslund den 25. august går i ringen i Struer Energi Park, er hun på hjemmebane. Og den kan blive afgørende, siger hendes manager Peder Forsmann.

“Det bliver den sværeste og hådeste kamp, Dina står overfor,” mener han. “Men kan hun få den samme opbakning som ved hendes sidste VM kamp i Struer, kommer det til at betyde meget.”

Hendes lokale sponsorer tror 100% på Struers egen verdensmester.

Jørgen Søvndal, direktør på virksomheden Sicatech i Linde, siger: “Den vinder hun. Når Dina siger, at hun er i den bedste form nogensinde, er hun farlig. Hun er “fit for fight” og den her går hun “all inn”.på. Man skal selvfølgelig have lidt held, man kan blive skadet, vrikke over eller brække et eller andet,. men hvis alt går vel, vinder hun.Mit hjerte banker for Dina.”

Og Jørgen Søvndal lover, at han skal gøre sit til, at der bliver solgt billetter.

Flügger i Struer er en anden af Dina Thorslunds lokale sponsorer. Peter Olsen fra Flügger siger: “Desværre kan jeg ikke selv være, da vi har lovet os væk til anden side. Vi kan jo ikke trylle,” siger han med ærgelse i stemmen. “Men jeg håber at der bliver solgt så mange billetter, at der ligeså mange, der må stå udenfor og se det hele på storskærm.”

“Jeg tror på, at hjemmebanen kan gøre forskellen. Dina skal bare gøre det, hun kan, så tror jeg på det. Hun har viljen, og vilje og tro kan flytte bjerge.”

“Og jeg tror på, der bliver fuldt hus. Det er jeg ikke i tvivl om.”

Kommunaldirektør Mads Gammelmark: Det er vigtigt at bakke Dina op. Det kan være sidste gang hun bokser i Struer.

“Det er vigtigt at vi får fyldt hallen, at vi rigtig bakker Dina op. Det er måske sidste gang vi kan få hendes promotor, Team Saurland, til at arrangere stævner i Struer. Når Dina bliver et navn er det Ikke sikkert at vi kan betale hende og promoteren for at ligge stævner i.Struer.”
Struer kommune er også én af Dina Thorslunds sponsorer.

Mads Gammelmark nævner endnu en grund til at hallen i Struer Energi Park skal fyldes:
“Der er rigtig mange gode lokale kræfter  både private og foreninger, der har lagt både penge og kræfter i arrangementet.  Så jeg håber, at vi igen kan få fyldt hallen til sådan en begivenhed for byen.”

Dina Thorslund siger selv, at hjemmebanen i Struer er med til at animere og motivere hende.

Billetter købes på ticketmaster.dk.

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here