Home Nyheder En kabelbane på havnen – et eller andet sted

En kabelbane på havnen – et eller andet sted

0
En kabelbane på havnen – et eller andet sted
Kabelbanen er en havne aktivitet og der ledes nu efter en placering, der kan gøre alle glade.

Der er mange placeringer for kabelbanen i havnen på tale, og Brian Højhus, der er en af initiativtagerne til banen, tror på en løsning som alle bliver glade for.

Brian Højhus prøvede at starte idéen allerede i 2013.
“Da prøvede jeg på at åbne den første bane ovre på Vralden, men grundet forskellige ting gik det i vasken,” fortæller Brian Højhus. “Så her i starten af året tog vi det op igen og har nu prøvet at komme lidt på banen med kabelbanen igen. Så har der så været forskellige interesserede og investorer, der støtter op omkring idéen.”

Finasieringen

Pengene findes, så hvis der blev givet grønt lys for projektet er det bare at gå i gang, uden at skulle have støtte af kommunen.
Bag projektet og finasieringen står en gruppe forretningsfolk, der i følge Brian Højhus, vil det bedste for havnen.
“Vi er allesammen enige om, at der mangler noget på havnen, der kan skabe liv,” mener Brian Højhus, “og en kabelbane vil skabe en god aktivitet på havnen.”

Opbygningen af kabelbanen

Brian Højhus, der selv bor i Hjerm, men kalder sig selv en “vandmand”. Han er vokset op i Ringkøbing og har dyrket vandsport i mange år. Han har bl.a. kitesurfet.

“Kabelbanen her i Struer er bygget om med to tårne på 9 meter over vandoverfladen. Så sidder der et kabel mellem tårnene, som bliver trukket af en elmotor. En typisk bane er ca. 200 meter” præciserer Brian Højhus. “Så bliver der forskellige obstacles (forhindringer. red). på banen”
Der bliver både hop og ramper til professionelle og til begyndere, og der kan kun være én afsted på banen af gangen.

“Det er faktisk en bane, der vinder frem flere steder. Der er havne, der gerne vil have den aktivitet. Der åbner f. eks. en i Esbjerg næste år,” oplyser initiativtageren.

Præsentationen af kabelbanen

Projektet blev først præsenteret for kommunen, som der har været flere møder med.
“Vi havde så et informationsmøde i sidste uge med lokale folk, dere bor omkring havnen og præsenterede projektet for dem,” siger Brian Højhus. “Der var selvfølgelig nogle, der havde nogle spørgsmål omkring projektet, og det må vi jo prøve at kigge på.”

Spørgsmålene gik bl. a. på hvor meget det larmede og om det kom til at påvirke trafikken på havnen. Brian Højhus pointerer at der arbejdes med flere løsninger og han mener, at det kan lykkes at få løst de bekymringer, folk kan have.

Der skal et informationsmøde mere til, hvor struerboerede kan se og høre, hvad projektet med indgående går ud på, slår Brian Fast.

Aktiviteten er ikke blot for unge mennesker, siger Brian Højhus.
“Man kan bruge banen helt fra man er 6-7 år. Man kan også bruge banen med en gummiring, som altid er sjovt. Og så helt op 80 år, hvis ellers fysikken er til det,” mener han.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here