Home Nyheder En minister i byen

En minister i byen

0
En minister i byen
Kaare Dybvad (nummer 2 på trappen) besøgte sammen med Niels Viggo Lynghøj en af de nye lejeboliger i Sejlhusene. (Foto: Jan Johansen)

Bolig- og inderigsminister Kaare Dybvad var på fransk visit i Struer i dag. Han kom bl.a. for opleve Sejlhusene, der nu er et område, hvor der både er ejere og lejere. Og et spørgsmål om valgkampen måtte han også svare på.

Kaare Dybvad her været i Struer før. “Jeg har været her nogle gange og kigget på byen. Det som Struer nok er mest kendt for er B&O, det tror jeg gælder alle mennesker,” siger han. “Jeg er selv fra Sjælland, så det er ikke fordi, man sådan lige kommer forbi Struer, men nogle gange har jeg været efterhånden.”

På gåturen med borgmester Niels Viggo Lynghøj, der gik forbi havnen var målet Sejlhusene, hvor de nye lejeboliger netop er taget i brug.

“Jeg synes, det er et flot byggeri og spændende med blandingen af ejer- og lejerboliger. Jeg hørte at prisen for en ejerbolig var 4 mill. så man skal have den store pengepung op, hvis man skal købe.”

Kaare Dybvad fandt at Sejlhusene er et godt tænkt byggeri: “Det er flotte lejligheder, og selv om det var noget tåget, kunne man udemærket fornemme fjorden og forestille sig udsigten.”

Også seniorboligerne i den gamle Danske Bank bygning blev vendt: “Jeg forstod det sådan, at det er det såkaldte maximum beløb (Det beløb, kommunen må bygge for – red.) der er udfordringen. Men der skulle være noget på vej,” sagde bolig- og indenrigsministeren.

Kommunalvalget

Den uro, der har været omkring SMS’er, kommer ikke til at smitte af på det kommunale valg, mener Kaare Dybvad.
“Jeg tror, at folk, der bor i Struer og i alle andre kommuner, tager stilling til, hvem vi vil have til at stå i spidsen for vores by. Det er jo den grundindstilling man har, og hvem man føler, man kan stole på, der afgør, hvem man stemmer på. Jeg tror ikke, at det betyder så meget, hvad der sker på landsplan, hverken når det går op eller ned.”

Nærhospital i kommunen

Struer kommune var én af de kommuner, der fik en god håndsrækning i forbindelse med den nye udligningsordning, der blev lavet sidste år.

“Det gav Struer en bedre mulighed for at drive velfærden. Nu er næste ønske så et af de nærhospitaler, som vi har spillet ud med, der er oppe at vende. Nu har vi lavet nærpolitistation, så nu er det måske et nærhospital.”

“I den forbindelse blev Thyholm nævnt. Der føler man, at man har lidt langt til Holstebro. Niels Viggo Lynghøj har fortalt noget om, hvordan det kan gøres, og det tager jeg selvfølgelig med tilbage. Vi mangler stadig at placere en del af nærhospitalerne. Der er foreløbig ikke anbragt nogen her i landsdelen, så det er en god pointe.”

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here