– Vi har en fantastisk natur i Struer Kommune, siger borgmester Mads Jakobsen i en sommer hilsen til borgerne.
– Vi har en fantastisk natur i Struer Kommune, og bevidstheden om naturens gave vokser i os alle sammen. Der har tidligere været en tendens til, at vi ville styre og tøjle naturen alle de steder, vi kunne, og måske er det på tide, at vi slipper naturen mere løs, der hvor det giver mening, siger borgmesteren.
– At vi giver plads til, at naturen kan udvikle sig på dens egne præmisser, skaber også gode oplevelser til os mennesker.
-I Struer Kommune arbejder vi allerede med at finde på flere tiltag i vores udvikling og vedligehold af vores offentlige områder, der skal understøtte en lidt vildere natur, siger Mads Jakobsen i et opslag på kommunens Facebook.
– Derudover har vi indtil september en pulje til borgere og foreninger, der ønsker at skabe lidt mere vildskab i deres lokale natur.
Du kan læse mere om puljen på www.struer.dk/vild og sende dit projektforslag til vild@struer.dk – vi kan støtte med op til 5.000,- kr. pr. projekt som en del af Struer Kommunes deltagelse i Miljøministeriets konkurrence ’Danmarks VILDESTE Kommune’.
Flere lokalområder har allerede søgt om støtte, men I kan stadig nå at være med. Du er også velkommen til at skrive til vild@struer.dk, hvis du i øvrigt har idéer til, hvordan naturen kan tænkes ind i vores kommune, slutter borgmesteren.