Den danske supermellemvægtstjerne, Lolenga Mock (42-15-1, 13 KOs), bliver en del af programmet før Dina Thorslunds VM-kamp mod Alesia Graf den 19. januar i Struer Energi Park.
“Jeg glæder mig meget til at bokse i Struer,” siger 46-årige og evigtunge Mock.
“Folk snakker altid om min alder, men jeg føler, at jeg bliver yngre og yngre. Jeg føler mig mere eksplosiv end nogensinde.”
“I Struer vil jeg vise publikum, at jeg stadig er her. Jeg forbedrer mig stadig, og i Struer kan folk se frem til, at jeg vil vise noget nyt i min boksning.”
Mocks seneste kamp var 15. september, hvor han tabte på point i en tæt WBC VM-eliminator kamp mod den tyrkiske stjerne Avni Yildirim. Dommerne scorede kampen 113-112, 116-111 og 113-113 i Yildirims favør. Risskov-bokseren var dermed tæt på drømmen om en VM-kamp.
Drømmen om at blive mester
“Jeg jagter fortsat min drøm om at blive verdensmester, og jeg har på ingen måde opgivet. Det er et seriøst mål,” siger Mock, der er nummer 12 i verden på WBC’s rangliste.
“Efter min kamp i Struer satser jeg på en stor titelkamp senere i 2019.”
Lolenga Mocks modstander vil snart blive offentliggjort.
Double Trouble programmet
Dina Thorslund (12-0, 6 KOs) forsvarer sin WBO VM-titel mod tyske Alesia Graf (29-7, 13 KOs) den 19. januar i Struer Energi Park.
EU fjervægtstitlen er på spil for Aarhus-bokseren Dennis Ceylan (19-2-2, 8 KOs), når han møder den spanske mester Jesus Sanchez (9-1, 2 KOs) i en revanchekamp.
I en skandinavisk thriller mødes Abdul Khattab (15-2-1, 4 KOs) svenske Oliver Flodin (4-0).
Sværvægtshåbet Kem Ljungquist (6-0, 4 KOs) brager sammen med tjekkiske Dominik Musil (3-1, 2 KOs).
Adam Bashanov (2-2) mod Ivan Nikolov (2-5-1) er også en del af undercardet.
Flere detaljer om programmet vil blive annonceret i de kommende uger.
Billetter
Billetter til Thorslund vs Graf er tilgængelige online via www.ticketmaster.dkeller ved at ringe til 70 15 65 65.