Home Arrangementer Falch’en flyver til Midtpunktet

Falch’en flyver til Midtpunktet

0
Falch’en flyver til Midtpunktet

Michael Falch gæster Midtpunktet 30. marts 2023, hvor Falch’en vil give en helt særlig koncertoplevelse, der kommer til at veksle mellem løssluppen hjertelighed og intens alvor, der viser at han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

”Michael Falch har længe stået på ønskelisten her i Midtpunktet, så efter vi nu har banket på et par gange er det nu endelig lykkedes – den 30. marts 2023 flyver Falch’en forbi til en magisk aften her på Thyholm”, fortæller leder i Kulturcenter Midtpunktet, Lars Møller Pedersen.

I foråret 2023 pakker Michael Falch atter sine akustiske guitarer og drager på en omfattende turné, der bringer ham både til Midtpunktet på Thyholm og andre gode steder rundt i landet. Michael Falch kommer med livshistorier og sange, der nu på 5. årti giver deres særlige vinkler på menneskers vilkår og følelser her i vores land uden høje bjerge.

Falch’ens solokoncerter er berømmede for deres enestående nærvær, og selv om den garvede performer nu skruer helt ned for den fysiske vildskab på scenen, kommer der ikke til at mangle intensitet. Michael Falch kan nemlig øse af et sangkatalog, der hører til blandt Danmarks mest betydningsfulde. Samtidig har han gennem årene styrket sin klangbund i et forfatterskab, der efterhånden er oppe på seks dybt personlige bogudgivelser.

Hans soloshows veksler mellem løssluppen hjertelighed og intens alvor i fortællinger og sange, der viser, at han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

Billetsalget starter den 27. maj kl. 12 på midtpunktetthyholm.dk

Pressemeddelelse/Midtpunktet – redigeret af redaktionen

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here