Galleri Torvegade 1 holdt fernisering i dag, hvor Kunstpartiet rykkede ud i kunstbulancen. Besøgende kunne få akut kunsthjælp af kyndige kunstnere i kunstbulancen og efterfølgende få en spændende oplevelse i galleriet.
Ferniseringen i Galleri Torvegade 1 bød på smukke nye billeder og skulpturer fra de faste lokale kunstnere. Britt Fage er fast kunstner i galleriet og viser denne gang mange flotte billeder af aber.
Ny kunstner på stedet er Jytte Hessellund. Jytte Hessellund har tidligere udstillet mange forskellige steder blandt andet på Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, Bovbjerg Fyr og i Rundetårn.
Lis Møller Jensen er kendt for sine grafiske tryk. Denne gang udstiller hun flere af sine malerier. Her har hun zoomet ind på et naturmotiv, som hun giver et smukt udtryk. Det er naturpoesi.
Udenfor Galleri Torvegade var Kunstpartiets kunstbulance parkeret. Kunstbulancen rykker ud i tilfælde af akutte kunstnødsituationer. Her bød Giuseppe Bonafati og Linda Sugataghy forbipasserende og ferniseringens gæster indenfor til en interagerende kunstnerisk oplevelse i kunstbulancen.
I kunstbulancen blev besøgende introduceret til Kunstpartiet. Der blev både underskrevet vigtige aftaler med bind for øjnene og uddelt medaljer.
Kunstpartiet fra Odin Teateret bød på god kunstnerisk energi i området omkring Galleri Torvegade 1 med sang og opfordringer til at besøge kunstbulancen.
Det er en god oplevelse at komme i Galleri Torvegade 1. Har du lyst til at kigge forbi en dag, kan du læse mere om galleriet og åbningstiderne her: