Home Nyheder Fiber til Struer

Fiber til Struer

0
Fiber til Struer
Fiberkabel er på vej til Struer. Norlys er færdig om halvandet år lover de.

Norlys vil over de kommende 18 måneder udrulle fibernet til 5.000 husstande i Struer kommune.

Allerede nu er Norlys begyndt at grave kabler ned til borgerne i Struer:
” I Struer er det langt fra alle, der har glæde af fibernettet. Højst 10 procent af beboerne i Struer by har adgang til fibernet, og det er ikke mange, når man tænker på, at det på landsplan er 77 procent. Derfor giver det god mening at rulle fiber ud i Struer,” siger Torben Poulsen, direktør for Norlys’ fiberforretning.

Fibernet, der er baseret på lyslederkabler, kan håndtere uanede mængder data med lysets hast. Derfor er fibernettet stabilt og lynhurtigt. Kort sagt er fibernet internet med lysets hastighed.

De 5.000 husstande betyder næsten alle husstande i Struer. Og borgerne vil få besked, når det er muligt at få fiber på den enkelte adresse.
”De fleste vil få tilbuddet og de vil få tilbuddet i postkassen indenfor det næste halvandet år,” oplyser pressechef hos Norlys, Michelle Hald.

I første omgang har Norlys aftaler med Struer Boligforening og NordVestBo.

Fiber giver nye muligheder for beboerne

”Norlys er allerede begyndt at grave og har lovet os, at være færdige, senest i tredje kvartal. Så det er meget hurtigt, ” siger Jens Østergaard, Struer Boligselskab, der er Struers største boligselskab.

Struer Boligselskab har indgået en aftale med Norlys. Nu vil alle beboere i selskabets almene boliger få tilbudt fibernet.

I øjeblikket er det kun YouSee, beboerne kan vælge, hvis de vil have mere TV end DR. Men når fibernettet kommer, vil der være muligheder for at vælge andre og flere udbyderne, oplyser Jens Østergaard, der tilføjer, at man selvfølgelig også forsat kan vælge YouSee, hvis man foretrækker det.

Fibernet er fremtidens løsning.

” Fibernettet er en teknologi, som vi regner med at kunne bruge i mindst de næste 30 år. Fiberens helt store styrke er nemlig, at man med rimelig sikkerhed kan sige, at der ikke er nogen begrænsninger på kapaciteten. Derfor er de næste generationers behov også sikret med fibernettet, siger Torben Poulsen.

Fibernettet giver mulighed for 1000/1000, altså 1000 mb download og 1000 mb upload, hvis udbyderen kan tilbyde det.

Om fiber

Fibernettets høje kapacitet betyder, at hele familien kan være på samtidig, uden at det går ud over oplevelsen og hastigheden. Det giver mulighed for høj hastighed på både up- og download af billeder og dokumenter, stabil streaming af film og tv og en god oplevelse med online spil. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here