Home Arrangementer Flere end 150 thyholmere er klar til Royal Side Run

Flere end 150 thyholmere er klar til Royal Side Run

0
Flere end 150 thyholmere er klar til Royal Side Run
Hvidbjerg (Foto:Rasmus-Degnbol)

Det summer af aktivitet i Hvidbjerg på Thyholm for at blive klar til 17. maj. Det er ikke den norske nationaldag, der markeres her.

Det er i stedet en kæmpe lokal fejring i forbindelse med Royal Run, som jo løber af stablen i Pinsen flere steder i landet – med kongeparret i spidsen.

På Thyholm har man sin helt egen Royal Side Run.

Bag det thyholmske Royal Side Run står lokale ildsjæle, som for et par år siden fik idéen til den thyholmske udgave af motionsløbet.

Deltagerantallet er nærmest eksploderet siden da, og arrangørerne forventer, at flere end 150 løber – eller går – med i år.

Det er bogstaveligt talt alle aldre, der deltager i løbet.

Fra Thyholm Børnehus kommer omkring 100 børn fra børnehave og vuggestue. De private børnepassere på Thyholm er også klar med deres børn. Thyholm Skole stiller ligeledes med en større flok elever, og Ældrecentret Solvang kommer med 20-22 beboere, der også er aktive deltagere i løbet.

Derudover er det forventeligt, at andre thyholmere vil deltage i løbet – det har man set tidligere år.

Der er med altså lagt op til lidt af en folkefest på Thyholm fredag 17. maj.

Dagen starter kl 9.30. Her mødes alle deltagerne til fælles opvarmning foran Børnehuset Thyholm på Rugbjergvej 18 i Hvidbjerg, og derefter går det løs på to ruter på henholdsvis 1,4km og 2,3km.

Ved afslutningen af løbet er der – på sådan helt rigtig løbsvis – både forfriskninger og medaljer for gennemført løb. Medaljerne har beboerne på Ældrecenter Solvang fremstillet.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here