Home Nyheder Folkeskoven officiel åbnet. Lidt over 28.000 træer og buske blev plantet for et år siden.

Folkeskoven officiel åbnet. Lidt over 28.000 træer og buske blev plantet for et år siden.

0
Folkeskoven officiel åbnet. Lidt over 28.000 træer og buske blev plantet for et år siden.
Fotograf: Jan Johansen

Ros til frivilligheden og håb for biodiversiteten. Det var temaerne i talerne, da Folkeskoven officielt blev åbnet i går.

I et dejligt solskinsvejr havde foreningen Struer Folkeskov inviteret til den officielle åbning af folkeskoven, der er på godt 10 hektar og ligger ved Hjermvej. Og mange var mødt frem i det gode vejr.

Fotograf: Jan Johansen

Mange var mødt frem i det gode vejr for at være med til at åbne Folkeskoven officielt.
Børnene fra førskolen, 0. 1. 2. og 3. klasse fra Limfjordsskolen var også med. Mange af børnene var også med da 1.100 træer blev plantet af elever fra nogle af Struers skoler. Den del af Folkeskoven hedder nu Børnenes Skov.
Formanden for Foreningen Struer Folkeskov, Stefan Tholstrup Schmidt, bød velkommen og i sin tale takkede han bl.a. Struer Kommune og de sponsorer, bl.a. Lukas Graham, der har været med til at gøre projektet mulig. Men den største tak gik til de frivillige, der har knoklet for at gøre Folkeskoven til en realitet.
Borgmester Mads Jakobsen gjorde også de frivillige og frivilligheden til et stort emne i sin tale. Folkeskoven er et godt eksempel på, hvad frivillige betyder for kommunen. Han roste bl.a. de frivillige for at give sig i kast med rapsen mellem træerrne: -Det er en fantastisk afgrøde, men også noget forb….. udkrudt, mente han.
Formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, Helle Lyng, startede sin tale med at hencvende sig til børnene: -Eventyr starter altid med “Der var engang”. Så går hovedpersonerne så grueligt meget igennem, hvorefter alt ender godt. Sådan er det også næsten gået for Folkeskoven. Men der har dog været bump på vejen.
Hendes tale drejede sig mest om biodiversiteten, som Folkeskoven gerne skal være med til at forbedre.
Åbningen skulle fejres med, at borgmesteren plantede et træ i skoven. Men Mads Jakobsen var mødt op med en arm i slynge, så Stefan Tholstrup Schmidt måtte gøre det håde arbejde.
Men er det nu det vel rigtige træ vi planter, og hvad hedder det? Det var en slags æbletræ, dog.
Skovdyrkerne forærede Folkeskoven en sten i dagens anledning. Skovdyrkerne har undervejs været til stor hjælp for de frivilliges arbejde med oprettelsen af skoven.
Og så var der pølser og brød, og selvfølgelig en vand eller en øl til.
Alle hyggede sig i det gode vejr med blomster og mundgodt.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here