Home Erhverv Fueli – en rigtig iværksætteridé

Fueli – en rigtig iværksætteridé

0
Fueli – en rigtig iværksætteridé
Thomas Højland Gadegaard med test-udgave af Fueli'en

Thomas Højland Gadegaard er manden bag idéen til Fueli. Det handler om en opfindelse af en ”alarmbrik”, der skal sikre, at man ikke i et øjebliks distraktion kommer til at hælde benzin i sin dieseltank.

Hvis du har undret dig over, hvad der sidder på tankens benzinstudser i Struer, Lemvig og Holstebro, så er det en clips, hvor der står fejltankning, og det er en del af Fueli.

Når man opgør antallet af fejltankninger kommer man frem til ca. 20.000 om året. Det er  rigtig mange og det koster mange penge at få fejlen rettet hos mekanikeren.

At hælde benzin i dieseltanken!

Thomas indrømmer, at han for 7 år siden selv kom til at tanke forkert:
”Jeg ville have svoret, at det aldrig ville ske for mig,” siger han. ”Jeg går faktisk en del op i biler. Jeg har benzin i blodet, rodet med knallerter og kørt markræs. Så det burde ikke kunne ske for mig.”

Thomas Højland Gadegaard mener, at det skete fordi han i den periode var ret presset på flere fronter, specielt på arbejde, og pludselig står han og har fyldt hele bilen op med benzin på en tank i Struer.

”Så gik jeg faktisk lidt i panik,” indrømmer han. ”Jeg havde ikke hørt om ret mange, der havde gjort det, så jeg anede ikke mit levende råd. Og anede heller ikke hvor stor katastrofen var.”

Det første Thomas gjorde var at ringe hjem til konen og fortalte det: ”Og det var pinligt nok i sig selv og det har jeg hørt meget for siden.”

Iværksætteren

”Jeg skrev hændelsen på den liste jeg har på min telefon, en liste over ting, som verden ikke vil kunne leve uden,” fortæller iværksætteren bag Fueli. ”Det er ikke fordi, at jeg altid har gået med en iværksætterdrøm i maven. Men et eller andet må der være, for jeg har haft den liste i over 15 år.”

Thomas Højland Gadegaard er i dag 38 og holder til i Business Park Struer, med sit firma Fueli.

Idéen til Fueli lå  død i et par år, men da der skulle ske noget nyt, sagde Thomas sit job, som han havde haft i 10 år, op.
”Der må have været et eller andet, der sagde mig, at jeg skulle være selvstændig,” fortæller han. ”Jeg startede så som selvstændig konsulent med sin erfaring med indsamling og analyse af energidata og at få en bygning til at bruge så lidt energi som muligt.”

De timer, som konsulentarbejdet ikke kunne udfylde, fik Thomas Højland Gadegaard til at kigge på sin opfinderliste: ”Det kunne jo være, at der var et eller andet. Og den fejltankning var nok det, der havde gjort mig mest frustreret. Så det begyndte jeg at undersøge.”

Da det viste sig, at der faktisk var mange andre, der havde gjort det samme, men ingen snakker om det fordi det er et stort tabu og en meget pinlig ting at gøre. Jeg vil prøve at oplyse folk og fejltankning og få folk til at stå ved at de har fejltanket. Vi er mennesker og vi fejler alle sammen, det vigtigst er at vi ikke gør det igen. Jeg undersøgte det nærmere og fik bekræftet at jeg langt fra var den eneste.

”Det viste sig at rende op på omkring 50 fejltankninger hver eneste dag,” siger Thomas. ” 

Fueli’en 

”Jeg ville simpelthen have en løsning, der var mest muligt brugervenlig, enkelt og lille, så det bare virker, når det skal virke,” siger Thomas. Ingen App eller besværlig konfiguration. Fueli er for alle. ”Og så begyndte jeg at udvikle på det.”

Opfindelsen består af en alarmbrik, der sidder på indersiden af tankdækslet.
”Den har sådan set to funktioner. Dens primære funktion er at være præventiv. Altså få din opmærksomheden inden du vælger brændstofpistol. Dette gør den ved at alarmere/bippe i 5 sekunder, når man åbner tankdækslet. Så sikrer den at man ser der står DIESEL på fueli enheder og at man er konventreret.

”Tager man så den rigtige pistol, siger den ikke mere,” fortæller Thomas. ”Men tager du på trods at advarslerne alligevel den forkerte og er ved at hælde benzin på din dieselbil, så bipper og blinker den endnu engang: Du er ved at lave noget forkert, kammerat.”

Når man så lukker tankdækslet igen, ligger chippen sig til at sove igen indtil næste gang.

Den endelige version, der indenfor den næste måneds tid er klar,  er rettet til i forhold til de tilbagemeldinger han har fået fra en lang og grundig testperiode.

”Reaktioner har meget klare. Det er de præventive bip når man åbner tankdækslet, der betyder mest, så den er kommet til at lyde anderledes og at bippe mere,” fortæller han, mens han viser delene frem: Selve alarmbrikken, der skal sidde i dækslet og den lille clips, der skal sidde på benzinpistolen og som skal kommunikere med chippen.

Clipsen får de stationer og olieselskaber, som Fueli samarbejder med billigt: Den er vedligeholdesfri og kræver ikke strøm, som alarmbrikken gør. Den kræver batterier, der holder mellem 3 og 5 år og kan skiftes efterfølgende.

Fueli’en er konstrueret til at forhindre, at der hældes benzin i en dieseltank, da de nyere benzinbiler har sikret, at deres studs ikke kan rumme en dieselpistol.

Udfordringen nu ligger i at sælge produktet:
”Jeg er netop i den sidste del af en test hvor jeg har kørt en test i Struer, Holstebro og Lemvig, med en masse lokale virksomheder, kommune, privathjemmepleje og private m.fl. Og der sidder den ved seks olieselskaber: OK, Shell, F24, Q8, GoOn og HK oil. 

Thomas Højland Gadegaard en nu i den fase, hvor Fueli’en skal færdigudvikles, og hvor han er i dialog med olieselskaberne, så den kan komme ud i resten af landet.

De første spændende salgsmøder er allerede på plads.

Jeg har en mission om at nedbringe antallet af fejltankninger fra over 20.000 om året til under 3.000 om året. Produktet har et stort potentiale og jeg er klar til at sætte fart på salget. Jeg er faktisk netop begyndt at søge en partner til fueli. En partner som kan hjælpe mig med at sætte fart på salget og skalerer virksomheden, fortæller Thomas.

Så forhåbentlig bliver det i fremtiden virkeligt din egen skyld, hvis du hælder benzin i din dieseltank.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here