Humlum Motions- og Gymnastikforening har i dag været til Jysk-Fynsk mesterskab i Bremdal med deres JL dans U8 hold. De vandt guld.
– De er helt nye og har kun danset 3. mdr, fortæller Pernille Aagaard, formand for Humlum Motions- og Gymnastikforening.
På holdet var: Daniel Knudsgaard, Silke Knudsgaard Kraack, Mille Nikkelborg Larsen, Caroline Arlyng Kappel, Maia Langhoff Jacobsen, Johanne Witte Kloster, Celina H. Ø. Meclenborg og Mette Aagaard Kloster.
Trænerne er Janice Knudsgaard og Linda Knudsgaard.
Stort tillykke til jer alle!
U12 holdet måtte blive hjemme
– Vores U12 skulle også have danset, men er desværre fortsat isoleret, så vi måtte trække dem, de havde ellers trænet hårdt og glædet sig. Dem glæder vi os til at kunne tage med næste gang, siger Pernille Aagaard.