Home Nyheder Hjælp Club 5000 i finalen

Hjælp Club 5000 i finalen

0
Hjælp Club 5000 i finalen
De fremmødte mandag aften inden de forsvandt ud i mørket. (Foto: PresseFotoDanmark.dk/Lasse Quintus)

Hvem skal have Årets Idrætspris 2019? I morgen, onsdag, kl 8.00 er det slut. Så kan der ikke afgives flere stemmer. Og blandt de initiativer, der kan stemmes på, er Club 5000 fra Thyholm Løbeklub.

Jens Johnsen startede sammen med ægtefællen Gitte Johnsen for godt et år siden Club 5000.

“Det var med baggrund i, at vi synes at børn er i alt for dårlig træning,” siger han. “Gitte var håndboldtræner og opdagede, at nogle børn knap nok kunne løbe fra den ene ende af banen til den anden uden at få åndedrætsbesvær.”

Både Jens og Gitte er aktive i Thyholm Løbeklub og tænkte, at hvis man kunne få børn til at løbe, så vil det hjælpe meget på deres kondition.

Det er Jens Johnsen, der sammen ægtefællen Gitte, der er initiativtagerne bag Club 5000. (Foto: PresseFotoDanmark.dk/LasseQuintus)

5000 km totalt

En træning består af en rute på ca 4 km og er et gratis tilbud til børn, unge og deres forældre, der på den måde kan få træning sammen.

“Vi ligger kilometrene sammen hver gang og vi skal på en sæson så nå de 5000 km” siger Jens Johnsen om princippet bag Club 5000 initiativet. “Og når vi når det samlede antal kilometre er der en fælles præmie.”

Sidste år kom præmien fra en fond, der donerede Club 5000 ti tusinde kr.
“Det var helt fantastisk. Det gør, at vi kan købe frugt, som børnene får efter hver træning,” fortæller Jens Johnsen, mens Gitte Johnsen er i gang med at instruere de 15 – 20 fremmødte børn, iført gule veste og pandelygter, om aftenens rute. “Doneringen var også med til at give en tur i svømmehallen for alle.”

“Der er også enkelte sponsorer, der har meldt sig på banen, uden at vi har været ude at spørge om noget,” knytter Jens Johnsen til.

Indstilet til Danskernes Idrætspris

Club 5000 blev sammen med to andre initiativer i Midt- og Vestjylland indstillet til Danskernes Idrætspris. Bag projektet står i den sidste ende DR’s P4, sammen med Danmarks Idrætsforbund. De har så modtaget tre indstillinger fra hvert af P4’s sendeområder.

“Danskernes idrætspris er prisen, hvor vi finder den bedste idé eller det bedste projekt, der er med til at styrke idrætslivet i Danmark. Prisen gives til det projekt, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.” Sådan skriver DIF om prisen på deres hjemmeside.

Når du nu ønsker at støtte det gode lokale initiativ går du inden i morgen onsdag den fjerde december kl 8.00 ind på https://danskernesidraetspris.dk/stem/region/P4+Midt+og+Vest og stemmer på Club 5000.

“Så hvis vi får flest stemmer vinder vi prisen på 100.000, når den skal deles ud i Boxen under DR’s show, SPORT 2019, lørdag den 4. januar 2020 i Boxen i Herning.” siger Jens Johnsen.

Så nu er det bare for alle vore læsere at gå ind på
https://danskernesidraetspris.dk/stem/region/P4+Midt+og+Vest og sætte en prik ud for Club 5000.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here