Home Nyheder Humlum er klar – er politikerne også det?

Humlum er klar – er politikerne også det?

0
Humlum er klar – er politikerne også det?
(Foto: Jan Johansen)

Lørdag formiddag mødte mange Humlum borgere op for at støtte borgerforeningens lille demonstration af, at deer mangler byggegrunde i Humlum. Med trillebør og skovl var de klar, men der mangler gravemaskiner.

-Nu vil vi gerne have, at der skal til at ske noget, siger formanden for Humlum og omegns borgerforening, Carsten Veje Skovsted. -Der har været talt rigtig meget og også lovet, at nu er det lige før, men der er indtil videre ikke sket noget.

-Vi har ikke set en eneste gravemaskiner eller håndværkere, siger han. -Vi kan se, at der skyder byggemodninger og huse op i f.eks. Bremdal og på Kellinghøj laves der hvervekampagner i aviserne. Det er fint nok, men der sker bare ikke noget herude.

Struer Nyheder Carsten Veje Skovsted Borgerforeningen Humlum
Carsten Veje Skovsted: Humlum er klar til at tage imod (Foto: Jan Johansen)

Struer kommune har tidligere lavet en lokalplan for det område, borgerforeningen peger på. -Men nu kommer der så en masse om bl.a. grønne områder. Det betyder, at deer skal laves en helt ny projektplan for området. Men der sker ikke noget, mener Carsten Veje Skovsted.

-Der er to byggegrunde til salg nu, fortæller Carsten Veje Skovsted. -Det er to hjørnegrunde og det er ikke attraktivt for potentielle tilflyttere. Der har været familier herude for at kigge, men de er kørt igen. Ingen af de to grunde har været noget for dem.

Carsten Veje Skovsted købte selv en grund i området i 2002. Siden er området blevet fyldt ud af bebyggede grunde. -Og nu er der så kun de to grunde tilbage, så vi kan ikke forstå, at grunden, vi står ved ikke bliver byggemodnet.

-Det er baggrunden for vores lille demonstration her i dag, fortæller han.

Børnetallet falser og skolen kan ende med at være truet

-Vi laver denne lille demonstration for at fortælle politikerne, at Humlum er klar til at tage imod. Men vi synes som sagt stadigvæk ikke, at der sker noget.

-Vi får samtidig at vide, at børnetallet falder, og at skolen kan gå hen og blive truet, siger Carsten Veje Skovsted. -Vi har en forholdsvis ny daginstitution, der heller ikke gerne skulle ende med at være truet.

Også købmanden i Humlum, Lars Daugbjerg, ser gerne, at der skabes muligheder for flere tilflyttere til Humlum, der en by på godt 800 indbyggere.

-De lokale er gode til at støtte op om forretningen, siger han. -Men det vil ikke gørre noget med nye familier i byen.

-Jo bedre er det også for skolen og lignende, så det er med at få nogle flere byggegrunde herud, siger Lars Daugbjerg, der dog peger på, at det er turisterne, der giver smør på brødet. -Men vi skal have en levende by, tilføjer han.

En enkelt politiker var mødt op

Palle Lykke Ravn (S), der er næstformand i Teknik-, Miljø og Klimaudvalget. hvorunder lokalplaner hører, var den eneste af de inviterede politiker,e der var mødt op. Men han bor også i Humlum, så han skjuler ikke, at han har en direkte interesse i Humlums udvikling.

Struer Nyheder Palle Lykke Ravn
Næstformanden i Teknik,- Miljø- og Klimaudvalget: Måske kunne der vedtages en byggemodning af nogle helt almindelige parcelhusgrunde. (Foto: Jan Johansen)

-Jeg synes, det her er et godt initiativ, siger han. -Vi har et projekt for området, der er på vej. Det tager lidt længere tid, så det er ikke noget, der står færdig i morgen.

-Det er et projekt omkring naturgrunde og lignende, men jeg mener, at det skal følges op med nogle helt almindelige parcelhusgrunde, siger Palle Lykke Ravn. -For min skyld kan vi starte i morgen, men vi skal have lokalplanen på plads.

Han påpeger dertil, at der ikke er noget i vejen for, at kommunens økonomiudvalg kunne beslutte at begynde at byggemodne nogle grunde. -Det kunne gøres rimeligt hurtigt.

I dialog

-Vi har været i ping-pong med de lokale politikere. De vil os alle sammen, men vi så hellere at de var parate med rendegravere og folk med skovle, udtaler borgerforeningens formand, der ikke kan forstå, at der ikke kan skubbes på planerne.

-Men nu hvor vi har gjort meget opmærksomme på os selv, gennem Facebook og andet, så er vi inviteret til dialog-møde med kommunen den 19. april for de skal vide, at Humlum er klar.

Det, det handler om (Udpluk af kommunens byudvikling omkring Majasvej)

Struer Nyheder Majasvej Projektfor Humlum

Selve projektidéen beskrives sådan:

Projektidé – Grønne fællesskaber ved Majas Vej

Storparceller
Supplement til eksisterende boligudbud
Andre krav til bebyggelse
Fællesskaber
Fællesarealer (klimasikring og natur)
FællesfunktionerFællesskaber på tværs: ældre, skole, børnefamilier

Pengene til projektet, ialt 450.000 kr, blev frigivet i november sidste år.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here