Home Sport JL dans er jysk/fynske mestre!

JL dans er jysk/fynske mestre!

0
JL dans er jysk/fynske mestre!

Lørdag den 3. december deltog JL dans i Jysk/fynske mesterskaber i Different Styles.

Det var en stor flok top motiverede, forventningsfulde og meget spændte dansere der deltog i turneringen.
Nogle stillede op for første gang, en del var også med sidste sæson, men de har dygtiggjort sig yderligere og lært helt nyt siden sidst. Denne gang debuterede nogle JL dansere også som solo og duo dansere i hip hop. Det er nyt, at man i denne sæson også kan danse solo og duo i JL dans og denne mulighed er der flere af vores dygtige dansere, der har benyttet sig af. Dele hele er fortsat koreograferet af og indlært under den kyndigste vejledning af Janice og Linda Knudsgaard.

Show Dance holdene har ligeledes øget antallet af dansere, så JL dans fylder efterhånden en dejlig stor del, når de drager afsted.

– Sådan en turnering er altid god for sammenholdet og fællesskabet holdene imellem – Der heppes på kryds og tværs og det er fedt, at kunne dele de gode oplevelser med nogen, siger Pernille Aagaard fra Humlum Motions- og Gymnastikforening.

For JL dans forløb turneringen således:

Først dansede de dygtige hip hop solo og duo dansere sig til disse flotte placeringer:

3. plads til Maia Langhoff Jacobsen, hip hop solo børn 1.
4. Plads til Maria Witte Kloster, hip hop solo børn 1.
4. Plads til Mynte Torp Knop, hip hop solo børn 2.
1. Plads til Mille Nikkelborg Larsen og Silke Knudsgaard Kraack, hip hop duo børn 1 og dermed jysk/fynske mestre.
2. Plads til Cecilie Witte Kloster og Olivia Kennedy Nørremark, hip hop duo børn 2.

Efterfølgende var det Show Dance holdene der skulle på gulvet. Denne gang var det U8, U12 og U16 holdene fra JL dans, der var med og alle hold leverede de flotteste præstationer. De blev alle belønnet med meget velfortjente guld medaljer.

Så de jysk/fynske mestre i Show Dance for hold for både U8, U12 og U16 dansere kommer fra Humlum!

Pernille glæder sig allerede meget til de kommende turneringer, hvor Show Dance holdet for voksne også skal på gulvet.

– Nogle voksne dansere var dog også med for at heppe denne gang, selvom de ikke selv var på gulvet – der er en fantastisk opbakning fra både dansere og familier. Det er bare en stor fornøjelse at være en del af. Vi er så stolte af alle danserne og deres flotte placeringer, afslutter Pernille.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here