For anden gang i hans 33 årige karriere åbner Karl Vilhelm et nyt dækcenter i Struer. Det sker i de gamle Mazda bygninger på Hjermvej.
Hvorfor vælger man at starte nyt op, når andre begynder at drosle ned på arbejdsmarkedet. ‘det gør jeg fordi jeg er en ung mand’ griner Karl Vilhelm.
“Til at starte med bliver det kun mig selv. Men jeg har en mand jeg kan ringe efter hvis jeg skulle få travlt” udtaler Karl Vilhelm.
Jeg kan levere både last-og personbilsdæk, og de første dæk i de gængse størrelser er allerede på lager. “Det gælder nemlig om at være velforberedt” siger Karl Vilhelm.
Fredag 20 april vil der blive afholdt reception fra 14.00-16.00, hvor han vil servere lidt godt til ganen, for at fejre åbningen mandag.
Skrevet af: Jan Olesen