Home Nyheder Krydset i Resen: Lange udsigter for statspenge

Krydset i Resen: Lange udsigter for statspenge

0
Krydset i Resen: Lange udsigter for statspenge
Det er krydset Lemvigvej/Makholmvej/Lucernemarken, der er tale om.

Det har i flere år været borgerne i Resens ønske, der blev lavet en sikker overgang ved Lemvigvej, der skærer byen over i to. På den ene side ligger bl. a. skolen og SFO’en, og på den anden byen.
Så alle skolesøgende børn skal krydse Lemvigvej, hvor der på trods en 60 km fartbegrænsning ofte køres meget stærkere.

Struer Kommune har i budget for 2019 afsat én million kroner til at få startet på en tunnel. Men selv med denne bevilling er der ifølge medlem af Folketingets Trafikudvalg, Kristian Pihl Lorentzen, lange udsigter for en løsning.
Der skal på et senere tidspunkt gennemføres nogle forhandlinger om trafikken i Danmark. Når det er sket ved Trafikudvalget, hvor mange penge, der er at gøre med. Pihl Lorentzen mener, at en mulig løsning først kan komme på tale i 2021.

Ingen penge for nuværende

“Vi har godt vist, at der ikke ville være penge fra staten for nuværende,” siger Marianne Bredal, der er formand for Teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune. “Vi har haft besøg af Pihl Lorentzen og socialdemokraterne har haft medlem af Folketingets trafikudvalg, Rasmus Prehn, ude for at se på forholdene.”
“Den oplysning vi på daværende tidspunkt fik af Pihl Lorentzen var at der tidligst ville være penge til en tunnel i 2019,” siger Marianne Bredal. “Og nu tyder alt på, at det først bliver senere.”

Struer Nyheder Marianne Bredal

“Men vi har i kommunen godt vidst, at det var nogle penge, der skulle sættes af på budgettet til at stå stand by, så vi er klar til at søge, når der kommer statspenge,” knytter Marianne Bredal til.

Pihl Lorentzen anbefalede kommunen, at hvis der blev afsat et kommunalt beløb, så ville chancen for at komme i betragtning, når der var midler.
“Det var ud fra de oplysninger, at vi har arbejdet på at få penge afsat på budgettet, så vi vil være klar,” siger Marianne Bredal.

Overføre millionen

“Det vil jo til enhver tid være byrådet, der i forbindelse med budgetlægningen, der afgør om den afsatte million, kan overføres til næstenæste års budget,” oplyser Marianne Bredal. “Men hvis ikke, der kommer en pulje penge hos staten, skal vi jo være opmærksom på, at vores million bliver videreført.”
“Der har vi jo lige som lokalpolitikere et OBS-punkt, så pengene på det kommunale budget ikke glider ud. Men det tror jeg heller ikke bliver noget problem,” slutter  Marianne Bredal, formanden for Teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune

Socialdemokratiets Rasmus Prehn

Det lokale byrådsmedlem Palle Lykke Ravn invitere sidste år, det socialdemokratiske medlem af Folketings Trafikudvalg, Rasmus Prehn, til ved selvsyn at se på problemet i Resen.

“Der havde været flere eksempler på vanvittig fart forbi Resen. Beboerne er utrygge, derfor inviterede jeg Rasmus Prehn på besøg, så vi sammen kunne bese situationen i krydset,” siger Palle Lykke Ravn. “Det vi så, da vi stod ved krydset, var chokerende. Nu er det jo et år siden, men jeg kan stadig få kuldegysninger ved mindet om, hvordan vi så skolebørn stå og vente på at de kunne krydse over. De stod der længe, for det var svært at se hvor hurtigt bilerne kom og bilerne kom hele tiden.”

Rasmus Prehn er godt klar over, at det kan blive svært at finde penge til en tunnel, selvom kommunen har afsat en million. Han kontaktede trafikminister Ole Birk Olesen sidste år, men vil nu gøre det igen. Rasmus Prehn håber, at der kan gøres noget midlertidigt, f. eks. opsætte nogle af politiets “stærekasser” og evt. få farten sat ned til 50 km/t.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here