Home Nyheder Legeplads i træerne

Legeplads i træerne

0
Legeplads i træerne
Claus Søgaard Andersen og Vivi Lauridsen viser den ny legeplads frem. (Foto: Palle Lykke Ravn)

Hjerm har fået en ny legeplads, og initiativtagerne synes, at den skulle være noget andet en blot en sandkasse og et vippestativ, så træerne på pladsen blev udnyttet.

“Ad frivillighedes vej og med masser af fondsmidler, er det lykkedes os at få pladsen op at stå,” fortæller formanden for grundejerforeningen Højgårdsparken, byrådsmedlem Claus Søgaard Andersen.

Den ny og utraditionelle legeplads har kostet 200.000 kr. og pengene er kommet fra LAG Holstebro-Struer, Spar Nord, Jysk Energi og Struer kommune.

“Vi har lavet en unik motorikbane. Den hænger oppe i træerne,” fortæller Claus Søgaard Andersen. “Der er 19 forskellige baner, hvor man kan udfordre sig selv motorisk.”

Hvor gamle børnene skal være for at benytte banerne er meget forskelligt, mener Claus. “Det afhænger lidt af om de kan nå. Men jeg vil tro, at det vil være omkring fire-års alderen.”

Den gamle legeplads blev kasseret ved den sidste inspektion i foråret. Bestyrelsen gav så initiativtagerne grønt lys til at fortsætte med planerne for den ny legeplads.

“Den gamle legeplads som grundejerforeningen havde, har altid været velbesøgt og nu er det så vores håb at det vil fortsætte,” siger Claus Søgaard Andersen, der også håber og mener, at den ny legeplads kan gavne bosætningen i Hjerm.

“Nu står legepladsen så færdig, men kan jo ikke forsvare at holde en indvielse med de restriktioner, der gælder lige nu,” siger Claus Søgaard Andersen.

Men det er ikke slut der.
“Nu står første etape færdig. Så til foråret går vi i gang med anden etape og året efter skal vi i gang med tredje etape,” fortæller Claus Søgaard Andersen om planerne for den helt nye type legeplads. “Også de næste etaper vil komme til at bruge træerne. De skal simpelthen bruges igen og igen.”

Indtil videre er der ikke økonomi til at fortsætte udvidelsen af legepladsen, men planerne vil blive ført ud i livet efterhånden som der bliver indsamlet midler til det.

“Vores sekretær, Vivi Lauridsen, og jeg er i fuld gang med at skrive nye ansøgninger, så vi håber og regner med at kunne komme i gang,” tilføjer Claus Søgaard Andersen.

Legepladsen er for hele Hjerm og også folk udefra, pointerer han. Det skulle gerne blive et udflugtsmål.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here