Liberal Alliance trækker i land på melding om GoCollective

af | 24. oktober 2025

Det blev en kortvarig trussel fra Liberal Alliance om at blokere for, at DSB skal overtage GoCollectives togdrift i Danmark
For efter meldingen fra partiet onsdag om at ville nedlægge veto, har der været et forsoningsmøde mellem Liberal Alliance og transportministeren, og nu er processen igen på skinner.

– Det er også vigtigt for mig, at togdriften fortsætter, så jeg kan godt leve med, at de (DSB, red.) har en kort periode, men det er intentionen, at det så hurtigt som muligt ryger i udbud igen, siger Jens Meilvang (LA), til TV Midt Vest

Den lokale spidskandidat er også tilfreds

– Vi er rigtig glade for at transportministeren er kommet vores ønsker i møde. Så vi får en løsning her og nu med DSB, så vi kan få stabil togdrift. Men også at kontrakten kommer i udbud hurtigst muligt, så vi også sikrer driften i fremtiden, forklarer Lisa Castro Jensen (LA)