Home Nyheder Lydkit – en undervisningsplatform for ungdomsuddannelse

Lydkit – en undervisningsplatform for ungdomsuddannelse

0
Lydkit – en undervisningsplatform for ungdomsuddannelse
ProjektetLydKit udvikler en undervisningsplatform for tidlig indlæring omkring lyd og produktudvikling

Sammen med Struer Statsgymnasium er Sound Hub Denmark i gang med et udviklingsprojekt omkring et lydkit og en undervisningsplatform. Et projekt, der som udgangspunkt, er målrettet mod danske almene og tekniske gymnasier.

Projektet udvikler en undervisningsplatform for tidlig indlæring omkring lyd og produktudvikling, og består af flere moduler med specifikke læringsmål og tilhørende undervisningsmateriale.

Formålet med projektet er at give undervisere på ungdomsuddannelserne en let tilgængelig og testet undervisningsplatform for inspirerende undervisning med udgangspunkt i lyd. 

En platform, der løbende udvikles med det formål at forbedre elevernes:

  • Digitale kompetencer gennem materialer, processering, udvikling og innovation gennem lyd
  • Evne til at bygge, konstruere og teste fungerende prototyper ud fra problem-baserede projekter
  • Karrieremuligheder og teknologiske fundament indenfor Science, Technology, Engineering og Mathematics (STEM).


Lyd understøtter motivation og læring indenfor videnskabsområdet

Projektleder Knud Funch fra Sound Hub Denmark, forklarer:

“På kort sigt er et af de underliggende mål, at flere unge skal få oplevelser indenfor teknologi og engineering baseret på lyd og programmering. Det skal gerne få dem til at reflektere over vigtigheden af lyd i bredest mulige forstand.”

På lang sigt, er målet at unge mennesker skal:

Inspireres til at vælge en STEM-relateret uddannelse, f.eks. inden for akustik og digital signalbehandling og få lyst til at blive lyd-iværksættere.

Undervisning i lyd gøres let tilgængelig

Målet med at forbedre elevernes evner gennem et lydkit og undervisningsplatform nås ved at udvikle, teste og konstant forbedre de læringsmoduler, der har med lyd og programmering at gøre, i et samarbejde med de involverede gymnasier.

Rektor Mads Brinkmann Pedersen fra Struer Statsgymnasium motiverer dette således: 

“Lærerstaben på danske gymnasier i Region Midtjylland vil blive tilbudt let tilgængelige og gennemtestede værktøjer til at skabe inspirerende STEM-undervisning med udgangspunkt i lyd.” 

Med lydkittet kan gymnasierne undervise eleverne i både projektorienterede og emnespecifikke emner. Yderligere ekspertise i undervisningslære og proces-/resultatevaluering er inkluderet fra VIA Universitys program for matematik og videnskabsdidaktik.

Audio-teknologiambassadører fra danske lydvirksomheder er også inviteret ind for at skabe et naturligt link til den erhvervsmæssige styrkeposition Danmark har indenfor lyd, akustik og audio. Projektet forventes at være medvirkende til at skabe en fødekæde af kvalificeret dansk arbejdskraft for både nye og allerede etablerede lydvirksomheder. 

Efter projektets afslutning, er det hensigten at gøre lydkit og undervisningsplatform tilgængelig for andre gymnasier i Danmark. 

Pressemeddelelse/Sound Hub Danmark

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here