Home Nyheder Mange interesserede besøgende til fernisering i Galleri Torvegade 1

Mange interesserede besøgende til fernisering i Galleri Torvegade 1

0
Mange interesserede besøgende til fernisering i Galleri Torvegade 1
Mange besøgende til fernisering i Galleri Torvegade 1. Foto: Lasse Quintus.
Kunstneren Hanne Vestergaard. I baggrunden ses hendes abstrakte oliemalerier inspireret af naturen. Foto: Lasse Quintus

Fredag var der fernisering i Galleri Torvegade 1. Da jeg ankom lidt før, ferniseringen åbnede, var galleriet allerede fyldt med struerboere, som var mødt op for at se, hvad de lokale kunstnere havde at byde på af nyt. Det er absolut til at forstå, at gæsterne ikke kunne vente. Galleri Torvegade er et spændende sted at bevæge sig rundt og nyde de mangeartede kunstværker.

Kunstneren Hans Felthaus med sine kendte skulpturer af strudse. Foto: Lasse Quintus

Gæsterne blev budt på et glas rødvin og muligheden for en snak med flere af kunstnerne, som var tilstede til ferniseringen. Det er interessant at høre om inspirationen bag kunstværkerne samt hvilke teknikker, der anvendes i tilblivelsen.

Kunstneren Steen Andersen bag en af sine stenskulpturer. Her er yin og yang fremhævet gennem forskellige teknikker ud af den samme sten. Foto: Lasse Quintus.
Anna Grethe Bundgaard foran sine malerier. Foto: Lasse Quintus.

 

 

Kunstneren Lis Møller Jensen foran sit oliemaleri og grafiske tryk inspireret af barndomsminder. Foto: Lasse Quintus

Lis Møller Jensen har valgt at udstille et af sine oliemalerier og grafiske tryk baseret på en teknik, som hedder monotopi – her bliver billedet skabt i ét tryk. Lis Møller Jensen har ladet sig inspirere af barndomsminder i de kunstværker, som ses i baggrunden. Barndomsminder fra en morgen, hvor solen står op, mens hun venter på besøg af en veninde, er en følelse, som bliver omsat til motiver på lærred og i tryk.

Kunstneren Hanne Vestergaard foran sine kultegninger med motiver fra Skagen. Til højre ses et af hendes naturinspirerede oliemalerier. Foto: Lasse Quintus.

En af de to nye kunstnere i Galleri Torvegade 1 er Hanne Vestergaard. Hanne har en helt særlig tilknytning til lokalerne i Torvegade 1. Her arbejde hun som lægesekretær i den tidligere lægepraksis. Nu er hun vendt tilbage til lokalerne med sin kunst.

Hanne har malet i mange år og udstillet forskellige steder, herunder på Gimsinghoved. Hanne Vestergaard maler især abstrakte billeder i olie og akryl, inspireret af den vestjyske natur og rejser til Italien sammen med sin mand.

Kunstneren Hanne Vestergaard foran et maleri inspireret af en ferie i den italienske by Lucca. Foto: Lasse Quintus

Gik du glip af ferniseringen? Så er der mulighed for at besøge Galleri Torvegade 1 i åbningstiden torsdag – fredag kl. 13 – 17 og lørdag kl. 10 – 13.

Se mere på: https://www.facebook.com/Galleri-Torvegade-1-337746920090144/

Nogle af kunstnerne i Galleri Torvegade 1. Bagerste række længst til venstre ses Karina Marie Baunsgaard Nørgaard. Foto: T. A. Wollenberg.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here