Struer Bibliotek fortæller på deres hjemmeside at de oplever problemer i aftentimerne, hvor muligheden for selvbetjening bliver misbrugt.
– Vi oplever desværre problemer med, at biblioteket i aftentimerne ikke bliver benyttet efter hensigten, specielt i weekender og ferieperioder.
Derfor lukker vi for selvbetjening kl. 19:00 i weekenderne (fredag, lørdag og søndag).
I vinterferien (uge 7), vil biblioteket også være lukket fra kl 19:00, fortæller Struer Bibliotek.
– Vi beklager, at vi på denne måde begrænser brugen af biblioteket. Men for at alle skal kunne føle sig trygge og ugeneret, når de besøger biblioteket, ser vi os nødsaget til i en periode at lukke tidligere.
Betjent åbningstid fortsætter som normalt.
Mandag – torsdag kan du fortsat benytte biblioteket til kl. 22:00.
Vi beklager, at vi på denne måde begrænser brugen af biblioteket. Men for at alle skal kunne føle sig trygge og ugeneret, når de besøger biblioteket, ser vi os nødsaget til i en periode at lukke tidligere.