Home Nyheder MTB banen godt på vej

MTB banen godt på vej

0
MTB banen godt på vej
Foto: Lasse Quintus

Struer Cykelklubs Mountainbike Bane bliver for alvor skabt i disse dage. I et par dage har entreprenøren kørt rundt med sine maskiner mellem træerne og efter et par arbejdsweekender skal der i uge 43 køres grus på.

“Der skal lige finpudses inden entreprenøren kan komme med gruset,” siger Ove Kamstrup, der er med i styregruppen for MTB banen. “Og det er jo Tordenskjolds soldater, lige som mange andre steder, ” siger han med et smil.

Struer Cykelklub satser på at den første rytter kører rundt på banen 1. februar næste år.
“Men vi skal inden da have bygget nogle momenter og gjort hele forløbet klart. Vi har fået 4 meters bredde til rådighed ved grusvejen bag ved Energi Parken, hvor vi bygger forskellige momenter.”

Struer Nyheder Struer Mountainbike bane
De frivillige igang med at pudse MTB banen af inden der skal grus på.

“Da vil vi jo være rigtig synlige for de folk, der f.eks. sidder i cafeteriet eller på terrassen,” fortæller Ove Kamstrup.

Momenter er forskellige forhindringer rundt på banen, så det bliver mere udfordrende at køre den.

Struer mesterskaber

Banen kan både ses som en træningsbane og en konkurrencebane, siger Ove Kamstrup.
“Vi regner da med, at vi næste sommer skal have Struer mesterskaber i, hvem der kan køre banen hurtigst.”

Der er alt i alt godt 70 mountainbike ryttere i Struer Cykelklub, når man regner både ungdom og voksne med. Klubben har en stor ungdomsafdeling, fremhæver Ove Kamstrup.

Og klubben har sine forventninger:
“Vi tror på, at den her bane vil trække endnu flere unge til. Og de er jo ikke sådan nogle tøsedrenge på +50. De unge tør jo give den fuld gas alle steder.”

“Banen bliver også et aktiv for byen. Mountainbikere kører gerne langt for at prøve noget nyt, så der vil komme folk udefra. Det er der ingen tvivl om.”

Mountainbikerne fra Struer har kørt i Klosterheden og det vil de blive med med. Banen bag Struer Energi Park bliver dog et førsteklasses supplement, siger Ove Kamstrup

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here