Der var en del bøvl med starten af det mobile testcenter, men nu er det i gang. Til gengæld er opholdet i Struer blevet forlænget med en uge, frem til 6. december. Det oplyser Struer kommune på deres hjemmeside.
Testcentret har åbent dagligt fra 9 – 16, også i weekenden.
Testningen vil fortsat ske ved Struer Energi Park og der skal bookes tid. Det gør du på www.coronaprover.dk.
Du skal huske dit Sundhedskort og et mundbind.
Smittetrykket i Struer er dog faldet yderligere. Incidenstallet (smittede pr 100.000) er faldet til 281,1 over de sidste 7 dage. Antallet af smittede er 59, igen målt over de sidste 7 dage, oplyser SSI.
Det betyder samtidigt at Struer er faldet til en niendeplads på listen over smittetallet i de danske kommuner.