Tag familien med til gløgg og æbleskiver i de gamle bunkere ved Oddesund, udstillingen SUS har fernisering lørdag den 15. december 2018 kl. 14.00-15.00.
Regelbau 411 byder velkommen til den tredje udstilling i de to bunkere på Thyholm. Udstillingen hedder “Sus” og skabes af tre unge europæiske kunstnere Andreas Sahl Andersen (DK), Falco Pols (NL) & Alex Andropoulos (GR).
De er alle tre uddannet fra ArtScience Interfaculty i Den Haag, Holland og arbejder i spændingsfeltet mellem videnskab, teknologi, musik, mystik og billedkunst.
Udstillingen bliver resultatet af en fælles eksperimenterende proces i dialog med bunkerne og det omringende landskabs æstetik, poesi og historie, som kan opleves af forbipasserende fra starten af december og op til åbningen.
Udstillingen åbnes af kunstnerne selv, Struers borgmester og kunsthallens leder.
Åbning Lørdag den 15. december 2018 kl. 14.00-15.00
Der er ALTID GRATIS ENTRÉ i Regelbau 411.