Home Nyheder Nyt buskort til pensionister i Struer Kommune

Nyt buskort til pensionister i Struer Kommune

0
Nyt buskort til pensionister i Struer Kommune

I Infocenter Struer kan nu købes et særligt kort for pensionister, som giver adgang til at benytte såvel kommunale som regionale busruter i kommunen til en fordelagtig pris.

I forbindelse med udfasning af det gamle pap-periodekort har Midttrafik været ved at forenkle priser og billetter i en ny takstreform – Takst Vest. Dette har betydet, at der er sket en prisstigning på flere områder, og pensionister får således ikke samme rabat som tidligere.

Derfor har Struer Kommune indgået et samarbejde med Midttrafik og udbyder nu et særligt kort til pensionister.

Køb kortet i Infocentret
Kortet kan købes i Infocenter Struer til 365 kr. og har en gyldighed på ét år fra købsdato.

Pensionister, som ønsker at købe et sådant kort, skal komme i Infocenterets åbningstid og medbringe et sundhedskort og eventuelt et pasfoto, hvis ikke man tidligere har haft et pendlerkort. Vi kan også hjælpe med et pasfoto, hvis der er behov for det – det koster 100 kr. Denne service er også kun tilgængelig i åbningstiden.

Både folkepensionister og førtidspensionister kan benytte sig af dette fordelagtige tilbud.
Førtidspensionist skal også medbringe dokumentation i form af gyldig pensionsmeddelelse, der er maksimalt ét år gammel.

Pressemeddelelse/Struer Kommune

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here