Home Nyheder Region Midtjylland flytter ind i Center for Sundhed

Region Midtjylland flytter ind i Center for Sundhed

0
Region Midtjylland flytter ind i Center for Sundhed

Centret ligger i Holstebro og tilbuddene i centeret er for borgere i Struer, Holstebro og Lemvig kommuner. Centret er et sted, hvor pårørende til patienter, frivillige, foreninger og organisationer også er velkomne.

For nogle borgere er centret et lokalt stoppested mellem hjem og hospital – eller omvendt. Måske kan man her nå at stå af, inden livsstil bliver til en sygdom. Målet er overordnet set at forebygge indlæggelser eller genindlæggelser på hospitalet.

Lægevagtsvisitationen er allerede rykket ind i de nye lokaler på Stationsvej i Holstebro, og i de kommende dage følger en række andre lokale tilbud til Nordvestjyder om blandt andet blodprøver, øjenklinik, kræftklinik og fødselsforberedelse.

Brystkræftscreening, psykiatri, Præhospital og lægevagtsvisitationen er allerede flyttet ind, og nu tager det fart: I dagene fra 17. til 21. maj rykker endnu flere regionale sundhedstilbud ind i Center for Sundhed i Holstebro.

– Vi samler de to Vestjyske akuthospitaler i Gødstrup, men forbliver i Holstebro, så Nordvestjyderne ikke af den grund får længere vej til en del af de mest brugte sundhedstilbud, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Regionsrådet er meget optaget af, at lokale tilbud helt grundlæggende er nemmest at nå for borgerne.

– Med nødvendig hensyntagen til om vi kan holde kvaliteten, skaffe personale og få pengene til at række, så er vi meget optaget af at udvikle lokale tilbud, gerne i samarbejde med kommunerne, for det er, hvad borgerne efterspørger, siger Anders Kühnau.

De flytter ind i midten af maj:
·         Blodprøvetagning – Klinisk Biokemisk Afdeling
·         Klinik for Leddegigt og Bindevævssygdomme
·         Diabetes og Hormonsygdomme
·         Jordemoderforberedelse og efterfødselsklinik
·         Onkologi – Kræftklinik med bl.a. kemoterapi
·         Øjenklinik
·         Enhed for Lindrende Behandling
De flytter ind i sommer og efterår:

Lægevagtens telefonvisitation, altså det sted, hvorfra lægerne svarer telefonerne, er flyttet ind i Center for Sundhed. Lægevagtens konsultation, hvor man evt. mødes med lægen, følger efter 1. juni. Indtil da har den som nu adresse på Regionshospitalet Holstebro.

Blodtappevognen med kælenavnet “Dracula” holder efter sommerferien på parkeringspladsen ved Center for Sundhed.

Hjerteklinik og røntgen får adresse på Stationsvej 1. september.

Akutklinikken i Holstebro åbner i Center for Sundhed den 22. september.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here