Vi er utroligt glade for at kunne fortælle, at fra august 2023 vil drenge-elever fra Lomborg blive tilbudt at spille kampe for Resen Humlum IF, fortæller klubben i et opslag på deres Facebook-side.
De skriver endvidere:
-En aftale magen til er i proces for pigerne på vores sammenlægningshold Hjerm-Linde-Resen/Humlum IF.
Eleverne vil blive præsenteret for en fodboldklub i rivende udvikling samt et socialt fællesskab på første klasse.
Udover kampene arbejdes der på at lave enkeltstående sociale arrangementer samt DERUDOVER benytte Lomborg til trænings-camps for RHIF’s yngre spillere.
Samarbejdet er kommet i stand mellem Carsten Sørensen der er ansvarlig for Lomborgs fodboldlinje og Kasper Andersen udviklingstræner i Resen Humlum IF.
Vi glæder os til at fortsætte og videreudvikle det gode samarbejde mellem Lomborg og Resen Humlum IF.