Et så stort løb som Run To The Beat vil desværre medføre trafikale gener for trafikanterne i Struer, da en stor del af midtbyen lukkes ned lørdag eftermiddag i tidsrummet kl. 13:00 – 16:30. Nærmere informationer kan findes på Struer Kommunes hjemmeside.
Opsætning af hegn langs ruten starter kl. 8.00 lørdag morgen. I løbet af hele løbsdagen indtil kl. 16:30 vil det være svært at komme frem i bil i Struer by.
Kl. 10-12 (opsætning af portal) 13-16.30 er Hjermvej spærret for gennemkørsel.
Kl. 13.30-16.30 er Fjordvejen spærret i begge retninger mellem brobuerne og Bremdal.
Derfor vil det i hele tidsrummet ikke være muligt at køre i bil til eller fra Sejlhusene, hele lystbåde- og industrihavnen, kolonihaverne Fjordglimt på Vralden og beboelse og virksomheder i områderne. Hvis du skal til Bremdal Camping og Struer Vandrehjem, er det dog muligt at komme fra nord ad Fjordvejen.
Hele løbe ruten vil være lukket for trafik i løberetningen i tidsrummet kl. 13.30-15.30 og delvist lukket kl. 15.30-16.30.
Her vil den ene af vejbanerne være spærret på ruten og det vil i begrænset omfang være muligt at køre i løberetningen på ruten. I dette tidsrum vil Fjordvejen dog stadig være spærret.
Der vil blive oprettet sluser, der gør det muligt at krydse ruten i vejkrydsene Ringgade – Bredgade, Ringgade – Søndergade og Peter Bangsvej – Søndergade/Hjermvej. Som noget nyt i år, går ruten op gennem Bremdal via Bremdalvej, Tornskadevej og via sti forbi Struer Roklub. Der vil være sluse ved Campingpladsen, så det er muligt at komme ind/ud fra den.
Ved passage bedes du tage hensyn til anvisninger fra officials