Det er nu sikkert og vidst at Run to the beat vender tilbage i år. Det er d. 2 september at Struer igen fyldes af musik i gaderne, mens løberne tager turen rundt.
Efter stor efterspørgsel er halvmaraton-distancen på 21 kilometer desuden tilbage på programmet.
– Det har udviklet sig til en folkefest i Struer, og det vil vi gerne bevare. Vi tiltrækker også løbere fra mange andre byer. Vi har indgået en ny tre-årig kontrakt, hvor der er mulighed for, at vi kan træde ud efter hvert år, siger Kim Høfler, der er turist- og eventchef i Struer til Dagbladet Holstebro.