Home Nyheder Så er projektet By+Havn officielt åbnet.

Så er projektet By+Havn officielt åbnet.

0
Så er projektet By+Havn officielt åbnet.
Borgmester Niels Viggo Lynghøj holder sin tale ved den officielle indvielse af Struers nye havnefront

“Struer som by er født i et lykkeligt ægteskab mellem jernbanen og havnen, Limfjordens datter.” Sådan har Struers egen digter, Johannes Buchholtz skrevet om byens Struer.
Det var et citat, der var en del af borgmester Niels Viggo Lynghøjs tale ved den officielle åbning af den nye havnefront.

Mange mennesker var mødt frem på en dag, hvor både himlen og vandet er blåt. Der var stor interesse for at deltage i åbningen af By+Havn.
Vejret og fremmødet gav åbningen et pænt folkeligt skær, hvor Struerboerne for første gang kunne nyde hele anlægget på havnen være helt færdigt. Og træpromenaden, der ellers kom til at mangle træ.

Borgmesteren lagde i sin tale megen vægt på at der med projektet er skabt en sammenhæng mellem by og havn:
“Jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at vi har fået et smukt anlæg, et historisk anlæg, et anlæg, der vil står i mange, mange år, som bindeled mellem by og havn,” sagde Niels Viggo Lynghøj og lagde vægt på, at havnen giver endnu en mulighed for at nyde Struers herlighedsværdier.

Sammenhæng mellem by og havn.
“Men ikke mindst har vi fået mere sammenhæng, sammenhæng mellem købstadens hyggelige bykerne og fjorden med dens store vidder og åbning ud mod verden. Sammenhæng mellem livet i byen og livet på vandet. Sammenhæng mellem forskellige dele af Struers identitet,” udtrykte Niels Viggo Lynghøj.

“De forskellige dele af Struers identitet, Struers forskellige verdener, er synlige netop her, mellem bykerne, jernbane og havn,” sagde Niels Viggo Lynghøj, da den nye havnefront og Lydens Have officielt blev åbnet her til formiddag.

Realdania

Niels Viggo Lynghøj takke alle der har vedvirket til projektet, både det tidligere byråd med Mads Jakobsen i spidsen, arkitekter og arbejderne, der har stået for at få det flotte resultat ført ud i livet.

Ikke mindst takkede han Realdania, der har bidraget med et stort millionbeløb, så ønsket om en ny havnefront, der også kunne sikre Struer mod klimaændringer, højvande og skybrud.

“Fra Realdanias side vil vi også gerne sige tillykke til Struer med det færdige projekt.” sagde Anne Skovbro fra Realdania. “Vi står her og kigger på et resultat, som vi er meget stolte og som Struer kan være meget stolt af.”

Anne Anne Skovbro er filantropidirektør for Realdania, der også lagde vægt på den sammenhæng, der er skabt mellem by og havn:
“Det udvider hele oplevelsen af, at byen og havnen hænger sammen, og jeg synes, at de smukke brobuer kommer til sin ret på en hel anden måde.”

“Det er en løsning, der slår flere fluer med et smæk,” sagde hun.  “Før det det første styrker det bylivet, det ved vi fra andre byer, for det andet er der en klimasikring i projektet, så man kan sikre byens centrale dele.”

“Det handler ikke kun om en bæredygtig fremtid, det handler også om at lave et sted, hvor man kan være sammen. Man kan sidde på en bænk, og det gælder også at Struer har fået sted, hvor man kan mødes, en mulighed for at have et fællesskab. Det handler det også om, når man bor i en by,” sagde Anne Skovbro.

Snoren blev klippet

Da talerne var overstået blev den røde snor klippet over. Det var borgmester Niels Viggo Lynghøj og Anne Skovbro, der i fællesskab havde fået overdraget saksene.

Godt nok vendte de ryggen til det store fremmøde, men snoren blev klippet over, og den nye havnefront og Lydens Have, der skal forny sammenhængen mellem by og havn, er indviet. Nu venter den ny havnefront på at blive indtaget af Struer kommunes indbyggere, af besøgende i byen og af turisterne i området.

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here