Home Nyheder Stort fremmøde til skole mobiliseringsmøde i Bremdal

Stort fremmøde til skole mobiliseringsmøde i Bremdal

0
Stort fremmøde til skole mobiliseringsmøde i Bremdal
Møde om skolestrukturændringer i Bremdal. Foto: Jan Johansen, Struer Nyheder.

Onsdag aften var der indkaldt til Mobiliseringsmøde på Bremdal Skole. Der skulle drøftes hvordan man skulle løfte kampen for at bevare skolestrukturen i Struer Kommune. Lokalområderne og Struer by ville stå sammen.

Arrangørerne havde regnet med et sted mellem 30 og 50 deltagere, men havde godt kunne se hvor det bar hen i dagene op til mødet, så der var sat stole frem til 175 deltagere og stolene var hurtigt besat. Allerede kort før mødestart var salen fyldt til bristepunktet og godt bud er at der var et sted mellem 250 og 300 deltagere!

På vegne af koordinationsgruppen tog Thomas Larsen ordet og ledte forsamlingen gennem en fællessang, meget passende “Blæsten går frisk over Limfjordens vande” for blæst det var der, om de tre partier Venstre, Konservative og Radikale, hvor borgmester og gruppeformænd var mødt op og undervejs i løbet af aftenen fik forsamlingens budskab temmelig klart at vide.

Der var en række indlæg fra personer som på hver sin måde gjorde rede for, at de skitserede ændringer ville betyde store konsekvenser for børn, lokalsamfund og byens generelle udvikling. Derefter gik ordet rundt til deltagerne i salen som udtrykte deres frustrationer og manglende forståelse for det kloge i at gennemføre ændringerne.

Fra chok til nyt gåpåmod

– Mødet gik fuldstændigt, som vi havde håbet – og mere til. Jeg syntes, der blev italesat mange forskellige vinkler på det hele – den personlige historie, dyb anfægtelse af manglen på borgerinddragelse, og nogle gode spørgsmål, som fik lov at hænge til eftertanke. Det glæder mig, at vi i Struer og lokalsamfundene fik sendt et så tydeligt signal om, at det her er en fælles kamp. Vi kæmper ikke mod hinanden, men sammen!!, fortæller Thomas Larsen, og forsætter.

– Det her møde blev starten på noget større, og jeg snakkede med mange, som gik fra mødet med nyt gåpåmod og tro på, at det politiske flertal bag rammeaftalen kan rykkes.

Chokket som den politiske beslutning fra VKR havde leveret var der behov for at få bearbejdet.

– Hvor var det bare vigtigt, at vi ikke ventede med mødet til efter ferien. Folk havde brug for at fordøje chokket ved at tale med hinanden, lytte til hinanden og høre de forskellige perspektiver. Vores oplevelse i styregruppen var, at folk kom chokeret ind til møde, men ud fra mødet med kampgejst og tro på, at det nytter at stå sammen og kæmpe!!, fortæller Thomas Larsen.

En beslutning hen over hovedet

Noget der fyldte meget på mødet var det faktum at Bremdal og Humlum trods alt får tid til dialog, ikke at det gør det nemmere at skulle lukke en skole hvilket jo er baggrunden for sådan en debat, men det var trods alt bedre end de betingelser som borgerne i Struer by måtte forholde sig til. Flertallet V-K-R havde besluttet defacto at lukke ned for Limfjordsskolen og Parkskolen som de er i dag – og lave dem om til hhv grund- og overbygningsskole med samme ledelse og bestyrelse – uden nogen som helst dialog, det havde de fremmødte fra Struer det svært med.

– Vi er i chok. I har truffet en beslutning hen over hovederne på børn, forældre, pædagoger og lærere. Vi vil også i dialog. Så udsæt beslutningen, så vi også kan komme på tavlen, fortæller Trine Kynde Fårbæk i Dagbladets artikel fra mødet. Hun påtog sig ansvaret at stå for et kontaktudvalg, der skal organisere protesten i Struer.

Borgmester Mads Jakobsen (V) blev tilbudt ordet men ville ikke have det, han sagde at han var der for at lytte. Men ordet ville John Christoffersen (S) gerne have da han blev opfordret af forsamlingen til at sige et par ord. Han sagde at Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti var enige om at det ikke var nødvendigt at ændre på skolestrukturen, at kommunen havde en god og holdbar skolestruktur ud fra aktuelle tal om befolkningsudviklingen frem mod 2035. Han sagde også at partierne S-SF-DF samlet ville fremlægge et alternativt budget når VKR fremlægger deres til august.

Efter en sang gik mødedeltagerne ud i grupperne for at få organiseret det videre arbejde.

Fotos herunder taget af Struer Nyheders fotograf Jan Johansen:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here