Home Nyheder Struer Energi Park igen Corona nedlukket

Struer Energi Park igen Corona nedlukket

0
Struer Energi Park igen Corona nedlukket
Peder Pedersen, Struer Energi Park. Foto: Anders Trærup.

Struer Energi Park er igen nedlukket efter de nye retningslinjer kom i sidste uge. Alt idræt, foreningsliv, aktiviteter samt Sport og fitness, er sat på pause tilmed d. 3 januar – 2021.

– Vi er til for hele Byen her i Struer Energi Park, så det er rigtig trist at vi er nedlukket. Der hele tiden er fuld fart på her i Centret, med liv og glade dage fra kl. 8.00 til 22.00 på hverdage, og i weekenderne mange aktiviteter. Så det er rigtig mærkeligt,  at der nu igen er helt tomt i vores Center, siger Centerchef Peder Pedersen.

– Alle medarbejdere har fået tidlig Juleferie, alle er hjemsendt på lønkompensation, dog er jeg og Henrik vores Bademester på arbejde, fortæller Centerchef Peder Pedersen.

Han håber at medarbejderne får nogle gode juledage. I mellemtiden står han selv sammen med bademesteren for rengøring og vedligehold af fx svømmebassinet, således at alt kan være klar til Struer Energi Park igen må åbne dørene op.

Der er stadig åbent i Sundhedscentret for Struer kommunes borgere.

Glæder sig til på den anden side af Corona

– Vi glæder os rigtig meget til vi er på den anden side af Corona, det har virkelig været et hårdt år. Et år hvor vi hele tiden har arbejdet meget i det uvisse, ikke vidst om vi kunne gennemføre vores planlagte ting som var på programmet, grundet Corona. Flere aktiviteter er blevet udsat eller aflyst: Struer Cup, SB Cup, Struer Største Klassefest, Oktoberfesten, håndbold stævner, Badminton Stævner, Gymnastik opvisning, nej det har ikke været et sjovt år, siger Peder Pedersen som håber der snart kommer lysere tider.

– Jeg håber at vi snart er på den anden side af Corona, og vi har stor respekt for myndighedens retningslinjer og anbefalinger, og dem følger vi slavisk i Struer Energi Park. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle vores brugere, foreninger, sponsorer, FCS Byggeselskabet, Struer Kommune og min bestyrelse for opbakningen, og det rigtig gode samarbejde her i 2020.

– Vi skulle have holdt to Julegudstjenester her i Struer Energi Park d. 24 december, og dem har vi desværre også været nød til at aflyse fordi vi er nedlukket. Det er rigtig ærgerligt, og det er vi rigtig kede af. Præst Peter Krabbe har flyttet de to Julegudstjenester tilbage til Struer Kirke. Peter Krabbe og jeg har et rigtig godt samarbejde, og vi glæder os til at vi forhåbentlig kan holde Struers Fastelavnsfest sammen, her i Struer Energi Park til Februar. En Fastelavnsfest for hele byen, fortæller Peder Pedersen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here