Home Nyheder Struer har landets 8. bedste kommunale service

Struer har landets 8. bedste kommunale service

0
Struer har landets 8. bedste kommunale service
Foto: Jesper Thyrring Møller

Struer Kommune er kommet i top 10 over tilfredsheden med den kommunale service, det beretter det svenske analyseinstitut EPSI Ratings.

En kommunes fornemste opgave er at tage vare på borgerne, og en ny undersøgelse fra analyseinstituttet EPSI viser, hvor godt borgerne i kommunerne selv mener, at det går.

Analyseinstituttet har i en stor undersøgelse spurgt borgerne i 88 ud af landets 98 kommuner, om hvordan de vurderer den kommunale service.

Top 10 blev:

1. Gentofte: 77,2
2. Jammerbugt: 76,4
3. Rødovre: 75,7
4. Herlev: 74,8
5. Frederiksberg: 74,7
6. Brøndby: 74,7
7. Morsø: 74,6
8. Struer: 73,9
9. Furesø: 73,4
10. Gladsaxe: 73,1

Glæde over placeringen

Det vækker glæde hos partiet som indehaver borgmesterposten i kommunen.

– I al vestjysk beskedenhed; så må vi vist godt være bare lidt stolte af, at vores borgere rangerer Struer Kommune som en af DK’s bedste til kommunal service, siger John Christoffersen, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet og nuværende viceborgmester.

Struer Kommune er med en stigning på 12 indektspoint, den blandt alle kommunerne i analysen som er sprunget højest op i rangeringen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here