Det er vurderingen, at der nu så meget kontrol over smitten, at Thyholm Skole fra mandag d. 19. oktober åbner gradvist. Det bliver det yngste elever, der starter først.
coronasmitte, hvor flere lærere og elever blev smittet. De smittekæder er nu ved at være brudt. Derfor har Struer Kommune COVID-19 Beredskabsgruppe, i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, vurderet, at det er forsvarligt gradvist at genåbne Thyholm Skole.
Fra mandag d. 19. oktober kan 0., 1. og 2. klassetrin altså igen møde i skole. Det betyder samtidig, at de øvrige klassetrin stadig skal modtage hjemmeundervisning.
Den gradvise åbning skyldes, at der stadig er smitte på flere klassetrin, og vurderingen har derfor været, at det var mest sikkert at genåbne for de klassetrin, hvor der ikke er smitte og hvor forældrenes pasningsbehov er størst.
Beredskabsgruppen mødes igen tirsdag for at drøfte, hvordan og hvornår de øvrige klassetrin kan komme tilbage på skolen.
Det er vigtigt for Struer Kommune at understrege, at der stadig er grund til at være påpasselig og forebygge smitten ved at følge sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer: Vask eller sprit dine hænder, host og nys i ærmet, undgå håndtryk og kram og hold afstand.
Thyholm Skole vil have en skærpet opmærksomhed på at minimere smitterisiko og vil bruge weekenden på at gøre skolen klar til at tage imod de yngste elever.
Derudover gælder regeringens restriktioner ift. aflysning af sociale arrangementer stadig.
Det anbefales også at arrangementer, der ikke arrangeres af skolen ikke afholdes eller udskydes til et senere tidspunkt, f.eks. klassefester, fødselsdage, lejrture mv., selv om børnene og de unge er sammen i løbet af en almindelig dag.
Struer Kommunes øvrige folkeskoler og Autismecenteret Lagunen åbner også for elever fra uge 43.
Pressemeddelese/Struer Kommune