Adam ‘The Wolf’ Bashanov (2-2) møder bulgarske Ivan Nikolov (2-5-1) til Dina Thorslunds WBO VM-forsvar mod Alesia Graf den 19. januar i Struer Energi Park.
Adam Bashanov startede som amatør i Struer, og han bliver altid modtaget som en helt, når han går imod ringen til lyden af ulvehyl i Struer Energi Park. Når han bokser den 19. januar, er det tredje gang, at han kæmper som professionel foran sine fans i Struer.
Han har haft sine drenge- og ungår i Struer. Han gik på Østre Skole og tog studentereksamen på Struer Gymnasium.
“Jeg glæder mig virkelig,” siger Adam. “Jeg får altid den vildeste opbakning i Struer, og jeg gør altid alt, hvad jeg kan, for at betale tilbage ved at give publikum en kanon oplevelse. Jeg lover, at folk får et godt show den 19. januar, og at jeg viser noget flot teknisk boksning.”
“Jeg træner altid hårdt og bokser de kampe, der kommer. Jeg bokser for at bokse. Jeg elsker at bokse, og jeg vil gerne give folk nogle fede kampe.”
Dina Thorslund udfordres af tysker.
Dina Thorslund (12-0, 6 KOs) forsvarer sin WBO VM-titel mod tyske Alesia Graf (29-7, 13 KOs) den 19. januar i Struer Energi Park.
EU fjervægtstitlen er på spil for Aarhus-bokseren Dennis Ceylan (19-2-2, 8 KOs), når han møder den spanske mester Jesus Sanchez (9-1, 2 KOs) i en revanchekamp.
I en skandinavisk thriller møder Abdul Khattab (15-2-1, 4 KOs) svenske Oliver Flodin (4-0), mens sværvægtshåbet Kem Ljungquist (6-0, 4 KOs) brager sammen med tjekkiske Dominik Musil (3-1, 2 KOs).
Billeter – en juleegave til dem, der har alt
Billetter til Thorslund vs Graf er tilgængelige online via www.ticketmaster.dk eller ved at ringe til 70 15 65 65.