Home Arrangementer Lopper på Mississippi

Lopper på Mississippi

0
Lopper på Mississippi
Kunst- og kulturstedet Mississippi har hjemme i Uglev på det sydlige Thyholm

Kald det hvad du vil: Genbrugsmarked, bagagerumsmarked, loppemarked… men stedet er i hvert fald Mississippi, Jupitervej 26, Uglev på Thyholm, og datoen er 4. september.

Der er fri entré til markedet. Det holdes samtidig med Mississippis kunstudstilling, som i dagens anledning er suppleret med en kunst-tombola og café. Her betaler man beskedne 40 kr. for kage og kaffe/the/sodavand, og man får dermed også adgang til udstillingen.

”Vi holder vort genbrugsmarked for tredje gang,” fortæller Bruno Nordensgaard, som er leder af kunst- og kulturstedet Mississippi. ”Første gang var i 2019, her stod standene foran det gamle rådhus i Hvidbjerg. I 2020 aflyste vi på grund af corona. Sidste år gennemførte markedet vi igen, nu på Mississippis nye adresse, Odby gamle skole på Jupitervej og nu med indendørs stande i skolens hal. Sådan bliver det også i år.”

Markedet indgår i den fælles loppedag på Thyholm og Jegindø, hvor syv andre arrangører inviterer indenfor. Se kalenderen på www.thyholm.dk

”Så tag den store loppetur denne søndag!” opfordrer Bruno Nordensgaard.

Alle, som ønsker en stand på Mississippi, kan tilmelde sig på stedets hjemmeside, der meget nærliggende hedder www.mississippi.dk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here