Home Nyheder Nyt vådområde ved tidligere Odby Sø måske på vej

Nyt vådområde ved tidligere Odby Sø måske på vej

0
Nyt vådområde ved tidligere Odby Sø måske på vej

Kan et projekt med nyt vådområde ved den tidligere Odby Sø på Thyholm give mindre iltsvind i Limfjorden? Hvilke fordele og ulemper kan der være for flora og fauna, og hvad betyder det for landbrug i området? Det skal en forundersøgelse give svar på.

Struer Kommune har sætter nu gang i en forundersøgelse af et såkaldt kvælstof-vådområde ved den tidligere Odby Sø på Thyholm.

Formålet er at afdække mulighederne for at skabe et vådområde, der kan være med til at begrænse udledning af kvælstof i Limfjorden. Kvælstof er med til at give algeopblomstringer og iltsvind i fjorden i de varme sommermåneder. Uden ilt dør livet under vandoverfladen.

Levested for truede arter

Det meste af den tidligere Odby Sø er i dag som landsbrugsjord. Området er også hjemsted for flere truede dyre- og plantearter. Hvis projektet bliver realiseret, kan det give fred, og dermed gode livsbetingelser, for både flora og fauna i området. På sigt er håbet også, at området kan nydes af sommerhusgæster, turister og naturinteresserede.

Projektet vil betyde, at cirka 80 hektar landbrugsareal skal tages ud af drift og omlægges til natur.  

Første skridt i en lang proces

Sådan et projekt er en længere proces, og første skridt er en forundersøgelse af de tekniske muligheder. Den undersøgelse bliver gennemført af det rådgivende ingeniørfirma EnviDan, som vandt opgaven for Struer Kommune i efteråret 2023.

EnviDans undersøgelser bliver samlet i en rapport, som forventes at være klar i efteråret 2024. Herefter går kommunen i dialog med lodsejerne i området. De skal tage stilling til, om det er et projekt de vil være med til at realisere.

Struer Kommune har fået knap 450.000kr til at lave forundersøgelsen for. Projektet er finansieret af EU og den danske stat.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here