Home Nyheder Struer Roklubs Venø Rundt blev afholdt i strålende vejr.

Struer Roklubs Venø Rundt blev afholdt i strålende vejr.

0
Struer Roklubs Venø Rundt blev afholdt i strålende vejr.
Karen Haagensen, Mariann Juelsgaard og Susanne Lousdal i båden den Glade Pingvin

Vejret var helt fantastisk med blankt vand og nok en af de varmeste Venø rundt der har været i de 37 år motionsstævnet er blevet afholdt.

Der kom roere fra 22 klubber rundt i landet. Augustenborg, Frederikshavn, Fredericia, Fur, Grenaa, Gråsten, Hadsund, Herning, Kolding, København, Lemvig, Nykøbing Mors, Nibe, Randers, Rudkøbing, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Sæby, Thisted, Ægir.

Tre tidligere Struer Roere fra 1998 mødtes også og fik en skøn tur i deres velkendte kapronings båd ”Den Glade Pingvin”

De første både tog af sted kl. 5:00 i flot solskinsvejr og nåede lige hjem til morgenmaden kl. 8, der blev nydt ude i solen. kl. 9:00 tog endnu en flok roere af sted, og sidste hold kl. 13:00. Turen rundt om Venø tager ca. 3 timer uden pauser, enkelte tog turen flere gange og alle nåede rundt om Venø.

Det var en god dag med højt humør i bådene, og stor gensynsglæde. På turen kom mange roere tæt på de nysgerrige sæler ved nord-spidsen, hvilket var en stor oplevelse.

I løbet af dagen roede 105 roere fordelt i 25 robåde og 4 kajakker til Nord spidsen eller rundt om Venø. Turen er 25 km.

Hjemme i klubben blev der udvekslet erfaringer, hygget og badet i fjordens 22 grader varme vand, Båd hallen blev pyntet op til aftenens fest hvor 70 roere deltog. Aftenens menu, var helstegt gris og is til dessert som blev kokkereret af hjælpere fra Struer Roklub.

I løbet af aftenen blev der trukket lod om de individuelle præmier sponsoreret af butikker fra Struer. Hver roer deltager med to lodder i lodtrækningen for en tur til Nord spidsen af Venø.

Efter spisningen blev der spillet op til dans, og der blev festet og danset til sent på natten efter en rigtig god dag.
Til sidst skal der lyde en særlig tak til hjælperne fra Struer Roklub, samt en stor tak for de flotte præmier fra byens butikker, uden denne hjælp kunne det ikke lade sig gøre at få så stort et arrangement stablet på benene.

Pressemeddelelse/Struer Roklub

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here