En familie i Linde har valgt at flytte deres vejbod fra vejkanten og ind på gårdspladsen, efter at boden ifølge Dagbladet Holstebro blev tømt tre gange på én dag uden betaling.
Jan Kisbye fortæller til avisen, at familien gennem omkring et år har solgt æg fra vejboden, og i år også nye kartofler og løg. Men de gentagne tyverier har fået dem til at reagere.
“Vores vejbod blev ryddet tre gange på én dag. Nu har vi taget konsekvensen og rykket vores vejbod ned til gårdspladsen. Vi gider simpelthen ikke det der,” siger Jan Kisbye til Dagbladet Holstebro.
Ifølge avisen ønsker familien ikke at sætte videoovervågning op, selv om det har været overvejet.
“Det kan ikke passe, at vi skal videoovervåge,” siger han.
Familien fortæller, at vejboden blev lavet som en tillidsbaseret ordning og samtidig skulle give børnene en mulighed for at lære om “jord til bord”. Nu håber de, at salget kan fortsætte fra gårdspladsen uden nye tyverier.
Kilde: Dagbladet Holstebro
Foto: Genre billede af en vejbod