Men det har også været en fantastisk uge, fortalte Dina Thorslund på pressemødet efter hendes suveræne sejr over udfordreren Alesia Graf. Onsdag kom hun igennem bachelor eksamen og er nu uddannet fysioterapeut, og i aften viste hun, hvorfor hun stadig er verdensmester og ubesejret.
“Men det har også været en fantastisk uge med to gode oplevelser og gode erfaringer at tage med videre. Det er klart, at det har været en hård periode at komme igennem, men det gør det bare endnu bedre at stå med sejren i begge tilfælde.”
Holdt hovedet koldt
Om kampen sagde Dina: “Jeg prøvede at holde hovedet koldt og få mine chancer fremfor at gå vildt og aggressivt ind i den. Stadig være aggressiv, men på de rigtige tidspunkter.”
Der gik et sus gennem hallen, da Dina fik en flænge over sit venstre øje i 7. omgang og måtte tilses af lægen, der dog gav hende lov til at fortsætte. Det gjorde tilmed, at publikum var endnu mere bag hende.
De to boksere havde inden da stødt hovederne sammen et par gange, og dommeren havde påget overfor tyskeren, at hun skulle passe på.
“Da jeg fik flængen, kunne jeg mærke, at der ikke var nogen grund til at gå ind og risikere at åbne den mere op, men holde mig på afstand og komme ind med gode sving,” sagde Dina om kampen.
Hun følte sig ikke nervøs over flængen i øjenbrynet: Så længe det stoppede med at bløde, så kunne jeg ikke mærke noget til det. Jeg tænkte ikke over det, det var bare med at bokse videre.”
Det skal siges, at der var en dygtig “cutman” i Dinas hjørne. Han fik styr på flængen allerede i pausen mellem 7. og 8. omgang.
Kampen gik tiden ud, selvom Dinas træner Thomas Madsen, havde spået en knockout. Men Alesia Graf var sej og holdt sig på benene.
“Man vil altid gerne stoppe en modstander, når man har muligheden for det, men det vigtigste var at jeg vandt, gjorde det godt og samlede erfaring. Jeg har stadig kun 13 kampe, og det er først nu, at jeg begynder at få de større kampe.”
Fremtiden
Der venter en såkaldt “mandatoty” kamp (en tvunget titelforsvar) mod en australier. Det er Dinas promotor Nisse Sauerland igang med at forhandle, så hvornår det bliver og om det bliver i Danmark eller Australien, er ikke afklaret endnu.
“Men derud over er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil samle alle bælterne,” sagde Dina, der selv er verdensmester hos WBO, det ene af de tre store forbund. Thomas Madsen, Dinas træner mener, der er en IBF mester, Marcela Eliana Acuña, der er ved at være at være plukkeklar.
Dinas promotor Nisse Sauerland roser Dina for aftenens indsats og siger om Dinas fremtid:
“Der har været meget tale om Sarah Mafoud. De taler om os, de siger de vil bokse os. Sarah Mafoud bruger Dinas navn til at promovere sig selv. Men når det kommer til stykket, tror jeg godt, de ved, at Dina er i anden liga end Sarah.”
Men Sauerland siger også, at han vil give Mogens Palle (i hvis stald, Sarah Mafoud er) et godt tilbud, men tror ikke, at tilbuddet vil blive accepteret. Dina er en helt anden klasse, siger han.
“Du er en sand helt i Struer nu. Vores mål er så at gøre dig til en sand dansk helt og til sidst en sand helt i verden.”
Double Trouble i Struer Energi Park.
Alt i alt var vi vidner til en god bokseaften i Struer. Masser af god, spændende boksning og tætte kampe i den praktisk taget udsolgte hal.
Aftenens anden titelkamp var en revanchematch mellem Dennis Ceylan og spanske Jesus Sanches, som Ceylan tabte til i marts sidste år,
Det skete igen i aften, hvor Ceylan blev stoppet af dommeren i 5. omgang efter at have været en tur i gulvet, ramt af spanierens vilde sving.
Hvis Ceylan forsætter med at bokse kan der være et godt stykke vej til den næste titelkamp.
Men med sejre til Adam Bashanov, Mikkel Nielsen og Abdul Khattab, der var ude i en hård kamp mod svenske Flodin, Ligeledes to knockoutsejre til de to sværvægtere Albon Pervizaj og Kem Ljungquist fik publikum en god bokseaften.
Om Dina og Struer
“Det er en fantastisk opbakning og stemning. Det var lige før min underlæbe begyndte at dirre på vej ind. Det er kæmpe stort, det er så fedt for jeg ved jo det kun er støtte, opbakning og glæde. Det kommer som en eller anden eufori, når man først er der inde. Det kan godt være, der er en almindelig hal. Men det er en hal fyldt med Struers beboere, der bare vil hjælpe mig. Og det gør det bare kæmpestort.”
”