Home Nyheder Humlum vil have landsbyordning for skole og dagtilbud.

Humlum vil have landsbyordning for skole og dagtilbud.

0
Humlum vil have landsbyordning for skole og dagtilbud.
Arkivbillede. Humlum Skole i 2015 da Mette Frederiksen var på besøg.

Både Humlum Skole og Humlum Dagtilbud står uden leder i øjeblikket, det har fremrykket planerne som bestyrelserne ved skole og dagtilbud har arbejdet med en tid, nemlig at indføre landsbyordning i Humlum.

“Vi har ansøgt (Struer Kommune, red.) om at få en landsbyordning, hvor man har skole og dagtilbud under en fælles leder, fuldstændig i stil med det, de har i Hjerm”, fortæller Skolebestyrelsesformand Linda Bech Wind til Dagbladet Holstebro, hun bakkes op ad formanden for Humlum Dagtilbud Kristina Ottesen.

Argumentet fra begge forældrebestyrelser er at det kan give en god start, når der alligevel skal ansættes nye ledere, samt at det vil fremtidssikre skolen.

Børne og Uddannelsesudvalget fik en orientering på deres møde d. 27 november. og det er således nu op til politikerne i Struer Kommune at beslutte om der skal indføres landsbyordning i Humlum.

Der er pt. 110 børn på Humlum Skole og 50 børn i Dagtilbuddet. Dagtilbuddet driver allerede skolens SFO tilbud.

I Hjerm har der været indført landsbyordning siden 1. august 2017.

Landsbyordning

På Skole-forældre, fortælles det hvordan en landsbyordning gennemføres:
Folkeskolelovens § 24 a bestemmer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at indføre fælles ledelse mellem en lille folkeskole eller afdeling af en folkeskole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem.
Indførelse af fælles ledelse betyder, at skolen og dagtilbuddet eller fritidshjemmet får fælles leder og fælles bestyrelse. Denne vælges efter reglerne for valg af skolebestyrelse, og den skal rumme repræsentanter for forældre og medarbejdere i både skole og dagtilbud, samt for skolens elever.
Beslutningen om fælles ledelse træffes efter høring af den berørte skolebestyrelse og forældrebestyrelse. Indtil 2014 havde skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen mulighed for at nedlægge veto mod beslutningen, men efter gældende lov skal bestyrelserne blot høres.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here