Home Nyheder Gratis lasagne og fællessang mod ensomhed.

Gratis lasagne og fællessang mod ensomhed.

0
Gratis lasagne og fællessang mod ensomhed.
Glæde under Spis Sammen arrangementet i teltet i 2017

Psykiatriskolen står bag i Spis Sammen ugen. Teltet rejses på pladsen Østergade 16 i morgen.

I lighed med sidste år inviterer Psykiatriskolen på et Spis og Syng Sammen arrangement på pladsen Østergade 16. Fra kl 16 til 18 vil der være gratis lasagne og musik til gæsterne. Arrangementet har det sigte at give ensomme en mulighed for at danne nye netværk, fortæller Lene Hornstrup, chef for handicap, social og psykiatri.

“Der er tusindvis af danskere, der føler sig ensomme. Ensomhed kan føles, både når man er alene eller når man er sammen med andre,” siger Lene Hornstrup. “Ensomhed kan ske uanset alder. Og ensomhed kan føre til isolation, og det er derfor vi fra psykiatrien er optaget af at gøre noget ved ensomheden.”

“Der er efterhånden også mange unge, der føler sig ensomme. Og det kan føre til isolation. Man kan nemt komme til at opleve sig forkert og holdt udenfor fællesskabet, så det er vigtigt at vi bryder ensomhedsfølelsen,” fortæller Lene Hornstrup.

Det at komme ud og være sammen med andre i samme situation, kan være første skridt på vejen til at bryde ensomheden. Og at spise og synge sammen er gode redskaber til at skabe nye netværk.

“Ensomhed er på lige fod med psykisk sårbarhed faktisk et tabu,” siger Lene Hornstrup, “og det tabu er vi nødt til at gøre noget ved.”

“Ensomhed trives dårligere i fællesskab med andre, og netop mangel på madfællesskab er en situation, hvor man bliver bekræftet i sin ensomhed”, mener Rasmus Beltofte, leder af Frivilligcentret i Struer.

Mange Spis Sammen arrangementer

Uge 17 er af Folkebevægelsen mod Ensomhed udnævnt til Danmark Spiser Sammen uge.
I Struer har der allerede været flere arrangementer rundt omkring i kommunen.

"Ensomhed trives dårligere i fællesskab med andre, og netop mangel på madfællesskab er en situation, hvor man bliver bekræftet i sin ensomhed
Rasmus Beltofte, Frivilligcentret i Struer

Det er Frivilligcenter Struer, der står som koordinator for arrangementerne, fortæller Rasmus Beltofte, daglig leder af Frivilligcentret.

“Der er mange aktører, der står bag Spis Sammen ugen: Nordea fonden, nationale og lokale organisationer, samt kommuner. De er gået sammen om ville nedbringe antallet af ensomme.”

Folkebevægelsen mod Ensomhed hedder det løse netværk, der samler trådene og kan bringe erfaringer og idéer videre.

“Ensomhed trives dårligere i fællesskab med andre, og netop mangel på madfællesskab er en situation, hvor man bliver bekræftet i sin ensomhed.,Vi trives bedre i fællesskabet, ikke mindst omkring måltidet. Snakken går og måske kerer man sig lidt om hinanden,” fortæller Rasmus Beltofte.

Andre Spis Sammen arrangementer

Der er i morgen stadig arrangementer, hvor der spises sammen:
Handbjerghus Efterskole, Thyholm:
25/4: 17.30 – 19.00 (40 kr)
Sundhedscenter Thyholm – kaffe og hyggesnak
25/4 og 27/4: 9.30 – 12.00
Struer Skolen
25/4: 11.30 – 14.00

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here