Tidligere borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) – nu menigt medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe – går nu enegang og afslører forslag om besparelser på skoleområdet i Struer Kommune skriver Dagbladet Holstebro.
– Der er forslag om, at Bremdal Skole skal lukkes, fortæller Niels Viggo Lynghøj (S).
Lukningen skulle i følge de foreløbige beregninger give en besparelse på 3,2 millioner kroner om året.
– Men det er ikke det eneste forslag, der er i spil på skoleområdet. I Struer by er der forslag om at samle de to skoledistrikter under henholdsvis Limfjordskolen og under Parkskolen til ét. Den ene af skolerne skal så bruges som grundskole for eleverne i 0-6 klasse og den anden som overbygningsskole for de ældste elever, fortæller han til Dagbladet.
Han påpeger at han aldrig i sine 25 år i byrådet har oplevet en så lukket budgetproces, og hvis der skal lukkes en skole må det ske efter en åben debat.