Struer Nyheder fortalte fredag om et paradoks på det almene boligmarked: 60 boliger stod ledige, mens andre boligtyper var stærkt efterspurgte. Men hvad betyder det for de boliger, der skal bygges i fremtiden? Flere aktuelle projekter viser, at Struer i stigende grad satser på rækkehuse, boliger i ét plan og boligrotation.
Hvorfor bygge nye boliger, når der allerede står boliger tomme? Det spørgsmål melder sig naturligt efter Struer Nyheders første artikel om boligmarkedet. Men ser man nærmere på de seneste byggerier og de projekter, der er på vej, bliver billedet mere nuanceret.
Et godt eksempel findes i Gartnerlunden ved Bremdal, hvor NordVestBO senest opførte 15 nye rækkehuse. Der var stor interesse for boligerne, og alle blev udlejet. Ved den seneste styringsdialog mellem Struer Kommune og NordVestBO i december 2025 oplyste boligselskabet samtidig, at der fortsat er plads til flere almene boliger i Gartnerlunden, hvis behovet opstår.
Det sker altså samtidig med, at andre almene familieboliger i kommunen står ledige.
Stor efterspørgsel efter boliger i ét plan
En del af forklaringen kan findes i selve boligtypen. NordVestBO beskrev ved styringsdialogen en tydelig forskel på efterspørgslen og skrev, at “boliger i et plan er der stor efterspørgsel på, mens boliger i 2 plan og/eller forskudte niveauer er mere udfordret.”
Netop den type boliger er på vej et andet sted i Struer. På Struerdalvej 24 er der planer om 14 nye boliger i ét plan, og lokalplanen for området blev endeligt vedtaget i januar. Kommunen kobler selv udviklingen sammen med grøn boligrotation, fortætning og byomdannelse.
Projektet på Struerdalvej passer dermed ganske præcist til den efterspørgsel, NordVestBO beskriver.
Én ny bolig kan frigive en anden
Grøn boligrotation er et centralt element i Struer Kommunes boligstrategi. Tanken er blandt andet, at der skal være attraktive alternativer for eksempelvis ældre, der gerne vil flytte fra et større parcelhus til en mindre og mere overskuelig bolig, uden nødvendigvis at forlade lokalområdet.
Når parcelhuset bliver ledigt, kan det i stedet overtages af eksempelvis en børnefamilie. På den måde handler nybyggeri ikke nødvendigvis alene om at gøre den samlede boligmasse større, men også om at sætte gang i en flyttekæde i den boligmasse, der allerede findes.
Kommunen konstaterer da også direkte i Planstrategi 2024, at “den nuværende boligmasse svarer ikke til efterspørgslen”. Derfor ønsker kommunen blandt andet flere rækkehuse og lejligheder som alternativer til det traditionelle parcelhus.
Stævnen skal også skabe bevægelse
Den samme tankegang findes i udviklingen af Stævnen. Det første byggefelt er solgt, og her er planen blandt andet ejer-rækkehuse i én og to etager. Projektet kan gennemføres i op til fire etaper afhængigt af efterspørgslen, og de første boliger forventes efter den nuværende tidsplan klar i 2028.
Struer Kommune har selv peget på, at nye boliger på Stævnen kan frigive andre attraktive boliger, som blandt andet kan overtages af børnefamilier andre steder i kommunen. Målet er dermed ikke alene at tilføre byen nye boliger, men også at skabe bevægelse på boligmarkedet.
Op mod 100 boliger på slagterigrunden
Et potentielt langt større boligprojekt findes på den tidligere slagterigrund, hvor NordVestBO har arbejdet med planer om op mod 100 almene boliger. Der har blandt andet været arbejdet med en blanding af rækkehuse og etageboliger.
Der er dog ikke truffet beslutning om at bygge 100 boliger. Ved styringsdialogen i december fremgik det, at NordVestBO fortsat var i dialog med investor om blandt andet boligsammensætning og kontraktgrundlag.
Også her bliver spørgsmålet derfor ikke alene, hvor mange boliger der eventuelt skal bygges, men hvilken sammensætning der bedst matcher efterspørgslen.
Færre traditionelle byggegrunde
Samtidig tyder kommunens egne budgetter ikke på et stort boom i traditionelle nye parcelhusområder. Da Budget 2025 blev udarbejdet, forventede kommunen at byggemodne 10-15 boliggrunde i 2026. I Budget 2026 var forventningen reduceret til blot 0-5 grunde.
Kommunen understreger samtidig, at byggemodningen løbende skal tilpasses den aktuelle efterspørgsel. Det passer ind i en udvikling, hvor boligudviklingen i højere grad handler om rækkehuse, lejligheder, fortætning og omdannelse af eksisterende områder end om store nye parcelhuskvarterer.
Ikke bare et spørgsmål om antal
De 60 ledige almene familieboliger fortæller derfor ikke hele historien om boligmarkedet i Struer. For samtidig med, at nogle boliger er vanskelige at leje ud, har nye rækkehuse været eftertragtede, og NordVestBO melder om stor efterspørgsel efter boliger i ét plan.
Det er den forskel, flere af de aktuelle boligprojekter forsøger at ramme. Efter spørgsmålet om, hvorfor 60 almene boliger står tomme, kommer derfor det næste: Hvilke boliger får Struer brug for i fremtiden?
Meget tyder på, at svaret ikke nødvendigvis er flere boliger af den slags, kommunen allerede har, men flere af de rigtige.
Kilder: Landsbyggefonden, Struer Kommune, Planstrategi 2024, Budget 2025 og Budget 2026, Lokalplan 372 samt redegørelse for styringsdialog mellem Struer Kommune og NordVestBO, december 2025.
Foto: Genre billede.