Læserbrev af Palle Lykke Ravn, byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Da Socialdemokratiet – med vores borgmesterkandidat Lars Møller Pedersen i spidsen – valgte at trække støtten til arbejdet med privatisering af offentlige veje, skete der to ting: For det første lettelse hos mange borgere, som kvitterede for en tydelig politisk stillingtagen. For det andet – en voldsom og forbløffende politisk opstandelse fra den blå fløj i byrådet.
Inden vi dykker ned i detaljerne, lad os lige slå én ting fast: Socialdemokratiet – selv med støtte fra en enkelt blå stemme – ville stadig være i mindretal. Hvis flertallet i byrådet ikke ville bakke op, kunne beslutningen slet ikke træffes. Men vi blev ikke afvist. Tværtimod viste det sig hurtigt, at byrådet samlede sig bag forslaget om at stoppe processen med vejprivatisering. Der var med andre ord bred enighed.
Hvorfor så al den opstandelse?
Flere blå partier og endda redaktøren på Dagbladet Holstebro beskylder os for “aftalebrud” – avisen bragte påstanden i en leder, tilsyneladende uden at faktatjekke den. Men der er ikke tale om aftalebrud. Og det er faktisk nemt at dokumentere.
Baggrunden – og de faktiske forhold
Forslaget om at privatisere fælles offentlige veje stammer fra administrationens oplæg til budgetforhandlingerne i 2022 – altså i forbindelse med budgettet for 2023. Forløbet blev allerede dengang beskrevet som langt og komplekst, med en tidsramme frem mod 2031. De første år skulle bruges på at undersøge mulighederne nærmere: Hvor kunne det lade sig gøre, hvad ville det koste, og hvilke besparelser kunne der potentielt være for kommunen?
I mellemtiden arbejdede administrationen videre og forberedte en kortlægning samt økonomiske estimater. Før vejene kunne privatiseres, skulle de bringes i fuldt opdateret stand – en betragtelig udgift, før der overhovedet kunne forventes nogen besparelse.
Siden da er sagen teknisk set blevet videreført fra budget til budget. Men da emnet kom op igen i august 2025, i forbindelse med de nye budgetforhandlinger, skete der noget vigtigt: I det officielle budgetmateriale står der sort på hvidt, at “arbejdet med omklassificeringen af 1. etape er nu godt i gang og kommer til endelig godkendelse i byrådet i 2026.”
Endelig godkendelse – altså var intet besluttet endnu. Budgettet for 2026 rummede alene en forventning om en senere beslutning – ikke en bindende aftale.
Dertil kommer to andre centrale forhold:
- Emnet fremgår ikke af den skriftlige budgetaftale for 2026 mellem forligsparterne.
- Der er ingen konkrete beløb afsat i budgettet for 2026. Beløbene ligger alene i overslagsårene – altså udgifter, der er tænkt ind i fremtiden, men som kræver konkret politisk godkendelse, før de kan anvendes.
Med andre ord: Der var ingen endelig beslutning. Intet beløb. Og intet aftalebrud.
Hvorfor så den voldsomme reaktion?
Hvorfor al denne bestyrtelse fra de blå partier – særligt når de faktisk selv valgte at støtte vores forslag om at stoppe privatiseringen? Jeg kan naturligvis ikke vide, hvad der foregår i de blå gruppelokaler, men mit bedste bud er, at man godt inderst inde vidste, at idéen om at privatisere vejene var problematisk.
Men hvorfor så kritisere os for at bringe sagen op og tage ansvar?
Det må de selv svare på. Fra min stol virker det mærkeligt at støtte en beslutning – og samtidig skælde ud over, at den bliver fremsat.
Politik skal handle om rigtige beslutninger – ikke teknikaliteter
I Socialdemokratiet mener vi, at politiske beslutninger skal træffes, når de er rigtige – ikke nødvendigvis når de gør alle glade. Teknikaliteter og fortolkninger af budgetnoter må aldrig veje tungere end hensynet til borgernes hverdag og fælles infrastruktur.
Vi har lyttet. Vi har vurderet. Og vi har truffet en beslutning, som både var nødvendig og rigtig. At blå partier og medier forsøger at skabe en konflikt om noget, vi reelt er enige om, virker ærligt talt både tomt og påtaget.
Men én ting er sikkert: Borgerne er blevet hørt – og det er trods alt det vigtigste.