Trafikanter på Lemvigvej nord for Struer skal fra torsdag den 10. september være forberedt på vejarbejde og signalregulering. Vejdirektoratet går i gang med at forny omkring to kilometer af vejen mellem rundkørslen på Oddesundvej nord for Struer og Resenstad.
Arbejdet ventes at strække sig over cirka halvanden uge og bliver udført i dagtimerne.
Første del af arbejdet består i at fræse den eksisterende belægning af. Herefter bliver underlaget gjort klar, inden der lægges et nyt slidlag. Til sidst får strækningen nye vejstriber.
Mens arbejdet står på, bliver trafikken reguleret med signalanlæg. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at sætte farten ned og være opmærksomme på signalreguleringen på strækningen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet kan medføre for både naboer og trafikanter.
Kilde: Vejdirektoratet
Foto: Genre billede