Sådan udtrykker Kim Jensen, der siden 2007 har været ejeren af Vest Bowl i Bredgade. Han har fået en henvendelse fra et benzinfirma, der ønsker at opføre en tank med bilvask på grunden foran bowlingcentret.
“Vi skal jo foretage os noget her i Struer kommune, hvis vi vil overleve,” som Kim Jensen udtrykker det. “Vi har jo nogle udfordringer, bl.a. med Struer Energi Park, der tager en del af vores område. Vi har før haft en del ældre, men de er også væk nu. De er flyttet til Energi Parken.”
“Vi får ingen hjælp fra nogen steder, vi er private. Så vi har svært ved at konkurrere med de priser, der gives andre steder i byen,” siger Kim Jensen og sigter først og fremmest på de kommunalt støttede institutioner, Kulturcenter Struer og Struer Energi Park, hvor især den sidste gør Kim Jensen hård i mælet over Energi parkens arrangementer, der ofte indbefatter spisning. “Det er jo næsten discountpriser, der er der.”
“Vi har under nedlukningen fået kompensation fort faste udgifter i statens hjælpepakker. Det slås vi jo også med. Der er jo ikke frigivet nogen penge siden første gang vi blev lukket ned.” siger Kim Jensen.
“Men det er jo næsten vores egne penge vi låner,” siger han yderligere. “Vi har fået udskudt betalingen af moms, men det er jo penge, der skal betales senere, så det er kun en stakket frist.”
Noget skulle der jo ske
“Vi har haft lukket nu i snart tre måneder, så noget måtte der jo ske, så vi også er her i 2021 – 2022,” siger indehaveren af Vest Bowl, Kim Jensen. “Ellers havde vi bare måttet dreje nøglen og så var det det.”
“Det er svært i Struer for tiden med det, vi lever af,” mener Kim Jensen. “Bowling var engang eb trend, men det er også ligesom ovre. Så det kan man ikke leve af.”
Der kunne godt være en bekymring, da der allerede ligger en tankstation på hjørnet af Bredgade og Holstebrovej, OK tanken.
“Jeg lejer kun jorden ud, så driften af benzintanken har jeg ikke noget at gøre med. Jeg får lejen ind, og så er det det.”
“Det er professionelle folk, der har med det at gøre, så jeg ved, at de har 100% styr på sagerne, også de forskellige miljøkrav,” siger Kim Jensen. “Og skulle de engang ikke længere ville være her, så genetablerer de området.”
Der er allerede taget højde for, at de parkeringspladser, der forsvinder med planerne, er allerede etableret bag bowlingcentret, der hvor den gamle skøjtebane lå.
Hvad det er for at firma, der står bag planerne, må Kim Jensen ikke udtale sig om endnu, ikke indtil planerne er helt på plads.
Kommunen har i øjeblikket den reviderede lokalplan ude til høring.