Grønnedal og ”Guldkysten” har masser af fællestræk

af | 26. maj 2025

Struer Museums næste udgave af gademuseet fokuserer på to kvarterer, der synes forskellige som nat og dag, men som alligevel udspringer af de samme tanker.

For 15 år siden var navnet Grønnedal blevet så belastet af dårlig omtale, at det blev besluttet at ændre det til gadenavnene Engen og Ådalen. I samme ombæring blev en af kvarterets blokke revet ned. Blot nogle kilometer derfra nød beboerne på ”Guldkysten” fortsat den fremragende udsigt til Kilen. Navnet er selvfølgelig et kæle- eller øgenavn, for kvarteret omkring Sarpsborgvej har haft det med at tiltrække navne. I hårde økonomiske tider er det dog også blevet kaldt ”havregrynskvarteret” eller ”spættekvarteret”, når renter, energikriser og andre dårligdomme bankede på døren.

Dobbeltudstilling

Nu vil Struer Museum med en dobbeltversion af sit gademuseum sætte lup på de to kvarterers historie. Fra mandag den 2. juni til 2. pinsedag vil udstillingsvognen være placeret ved beboerhuset i Ådalen/Engen, og herefter køres den til Sarpsborgvej, hvor den kan besøges fra tirsdag den 10. juni og en uge frem. Store dele af udstillingen bliver fælles, men der er også flere elementer, der bliver skiftet ud, når vognen flyttes.

Dobbeltløsningen med at fokusere på to vidt forskellige kvarterer, giver god mening, hvis man spørger museumsinspektør Mikkel Ellersgaard Sørensen, Struer Museum, der er hovedansvarlig for gademuseet.

De to kvarterer er umiddelbart meget forskellige, men deres historie rummer alligevel mange fællestræk. Begge kvarterer opstår da Struer og Danmark i efterkrigstiden oplever stor økonomisk og demografisk vækst, og det sker på et tidspunkt, hvor det fra kommunal side er blevet helt almindeligt at tale om byplanlægning. Det er derfor i den her periode, at vi begynder at se stisystemer tænkt ind, som en del af trafiksikkerheden, og grønne arealer, der har en æstetisk og funktionel værdi for beboerne,” forklarer han.

Ådalen/Engen blev opført i 1960’erne, imens Sarpsborgvej-kvarteret blev bebygget i 1970’erne. Begge områder har paralleller i nærmest alle større danske byer og dermed er der tale om både lokal- og Danmarkshistorie.

Boligmangel og boom

De to kvarterer opstod midt i det økonomiske boom, som Danmark oplevede i efterkrigstiden. Én af årsagerne til denne vækst var, at kvinderne nu entrerede arbejdsmarkedet og det fik en dobbelteffekt: Økonomien blev på alle parametre bedre og samtidig opstod der et behov for børnepasning. Ådalen/Engen blev hjemsted for Struers anden børnehave og få år senere blev også byens første vuggestue anlagt her.

En vigtig idé med kvarteret var faktisk, at det i høj grad skulle kunne fungere som et selvstændigt område, hvor der både fandtes butikker og institutioner. En håndværkergård til mindre virksomheder var også med i de oprindelige visioner, ligesom flere tennisbaner var det.

De høje idealer holdt dog ikke helt i mål. Grønnedal, som kvarteret jo tidligere hed, fik dårligere og dårligere omtale i medierne og rygtet blev så dårligt, at der fandtes flere, som ikke ønskede at få deres børn i samme skole, som børnene fra Grønnedal.

Glade beboere

Mikkel Ellersgaard Sørensen bemærker dog, at Grønnedal fik sit ry på et tidspunkt, hvor Struer oplevede kriminalitet også andre steder end bare lige ved blokkene nær Bredgade.

Historien er altså nok lidt mere kompliceret end den, som vi nogle gange har tendens til at fortælle. Og det understreges da i hvert fald også af, at jeg har mødt mange, der er og har været fantastisk glade for at bo i kvarteret,” fortæller han.

Ingen kan benægte, at der skete ting og sager i Grønnedal dengang. Det samme kan ikke siges om Sarpsborgvej, der måske omvendt af mange betragtes som en lidt kedelig soveby. Prædikatet soveby kan Mikkel Ellersgaard Sørensen måske godt acceptere, hvis man ser på kvarteret udefra, men han har et betydeligt mén:

Kvarteret er virkelig velanlagt med en eminent smuk udnyttelse af terrænet, og så må man jo bare overgive sig til udsigten ud over Kilen. Det er der jo mange folk, der har gjort igennem årene og inde bag hækkene har de jo så indrettet og levet deres liv, som de hver især har ønsket. Heri ligger et mylder af historier og gemmer sig,” siger han.

I Gademuseet dykkes der ned i en lang række detaljer, der beskriver kvarterernes udvikling i en tid med store omvæltninger herhjemme.

Sarpsborgvej i 1970’erne, da kvarteret stadig var under anlæggelse. Foto: Struer Museum

Ådalen/Engen i midten af 1960’erne, da de første etageejendomme stod færdige og var parat til indflytning.
Foto: Struer Museum